Tyrkiet risikerer at blive straffet med sanktioner fra EU. Det kan ske, hvis ikke tyrkerne sætter en stopper for deres boringer efter gas i et område ud for EU-landet Cyperns kyst.
EU-landenes stats- og regeringschefer beder i konklusionerne fra deres topmøde torsdag i Bruxelles EU-Kommissionen og udenrigstjenesten om at forberede mulige sanktioner.
Landenes europaministre besluttede allerede på et møde i tirsdags at skærpe tonen over for Tyrkiet. Det skete for at bakke op om Cypern.
Blot få timer inden EU-topmødet gik i gang i Bruxelles torsdag eftermiddag, svarede Tyrkiet så med meddelelsen om, at de sender endnu et skib mod Cypern for at bore efter gas.
Det skridt har fået topmødet til at skrue en tand op for truslen om sanktioner.
Der står ikke, hvad sanktionerne skal gå ud på. Der er heller ikke en tidsfrist for, hvornår de kan blive en realitet. Men det nævnes, at man nu også vil overveje at anvende "målrettede sanktioner".
Forleden blev der kun talt om bredere sanktioner, der for eksempel kan ramme udbetalingen af forskellige former for EU-støtte. Men nu åbnes der også for sanktioner rettet direkte mod personer og virksomheder.
Ifølge nyhedsbureauet AP er skibet "Fatih" allerede i gang med at bore i et område godt 60 kilometer ud for Cyperns vestkyst.
Den cypriotiske regering siger, at det foregår inden for et område, hvor landet ifølge folkeretten har eksklusive økonomiske retter. Dermed strider boreaktiviteterne både mod folkeretten og krænker Cyperns suverænitet.
Nu skal også skibet "Yavuz" være på vej fra havnen i den tyrkiske storby Istanbul.
I konklusionerne fra torsdagens topmøde i Bruxelles udtrykker EU-lederne "alvorlig bekymring" over situationen. De beklager samtidig, at Tyrkiet ikke har svaret på EU's gentagne opfordringer til at stoppe boringerne.
Fundet af store gasreserver i det østlige Middelhav har de senere år sat gang i et kapløb om udvindingen.
Cypern er ikke selv begyndt at bore efter gassen. Men gaskrigen føjer sig til den gamle strid om selve Cypern. Tyrkiet mener, at det omstridte område enten er internationalt farvand eller hører til den nordlige del af øen.
Øen har været delt siden 1974, hvor Tyrkiet invaderede den nordlige del af øen som svar på et græskstøttet kup. Kun Tyrkiet anerkender den selvudråbte republik i Nordcypern, og flere internationale forsøg på at mægle er slået fejl.
Der var egentlig meningen, at hele øen skulle have været med i EU i 2004. Men det glippede i sidste øjeblik, da græskcyprioterne i syd stemte nej til en genforeningsplan. Den var ellers blevet godkendt af tyrkcyprioterne i nord.
/ritzau/