Spanien og Cypern får nu plads på første række i eurozonens obs-klasse.
EU's økonomikommissær, Olli Rehn, siger i forbindelse med offentliggørelsen af de årlige dybdeanalyser af økonomien i de 27 EU-lande, at der er alvorlig ubalance i de to landes makroøkonomiske forhold.
- Det haster med at få det håndteret, siger Rehn på et pressemøde i Bruxelles.
Selv om de 17 eurolande det sidste år har spinket og sparet, gennemført utallige reformer og forsøgt at holde hinanden fast på en stram budgetstyring, er det i det hele taget ifølge EU-Kommissionen langt fra givet, at det værste er overstået.
Kommissionens årlige gennemgang af eurolandenes reform- og stabiliseringsprogrammer er dyster læsning fra første linje. Og det handler ikke kun om Grækenland:
- Krisen i eurozonen har i det sidste år været igennem sin mest akutte fase til dato, hedder det.
Resten af analysen af eurozonen sætter flere steder mange af det sidste års indgreb, reformer og fremskridt i perspektiv ved at konstatere, at der ofte mangler ambitioner og sammenhæng, at bedringen ofte kun er midlertidig, og at tilliden har vaklet igen i 2012.
Mere detaljerede rapporter om hvert af de 27 EU-lande viser, at især Spanien halter voldsomt bagud med at gennemføre de anbefalinger, som landet fik for et år siden.
Men kommissionen er indstillet på at give Spanien et år mere - til 2014 - til at opfylde kravet om et budgetunderskud på højst tre procent af bruttonationalproduktet. Sidste år var det på 8,9 procent.
Den spanske regerings reformer beskrives som "relevante", men kommissionen konstaterer også, at "de mangler de nødvendige ambitioner for at håndtere de beskrevne udfordringer", og at den nylige skattereform "går i den modsatte retning af anbefalingen".
Der er ikke mange lande - hverken i eurozonen eller i den samlede EU-kreds - der går helt fri af kritik og løftede pegefingre.
Kun Tyskland og Bulgarien slipper fri af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Danmark gør ikke.