Onsdag klokken 11 offentliggør Det Etiske Råd en udtalelse, der kan blive afgørende for udfaldet af den politiske debat og senere afstemning om muligheden for at modtage aktiv dødshjælp.
Skal alle kunne få hjælp til at dø, uanset alder og lidelse?
Eller skal muligheden kun gives dem, der er så syge, at døden skønnes at indtræffe inden for dage eller få uger?
Og hvis aktiv dødshjælp bliver tilladt i Danmark, skal det så være en læge, der giver sprøjten - eller skal modtageren klare det selv under opsyn af en læge eller en anden med sundhedsautorisation?
Dilemmaerne er mange, når Folketinget 10. november skal førstebehandle et borgerforslag "Legalisering af aktiv dødshjælp".
Senest, rådet udtalte sig om aktiv dødshjælp, var i 2012, hvor et stort flertal var imod.
Denne gang har rådet i sit arbejde - ud over at veje for og imod - fokuseret på, at dødshjælp praktiseres forskelligt.
- Det er helt afgørende at være opmærksom på, at hvis man legaliserer dødshjælp, så er det frem for alt modellen, der afgør konsekvenserne, siger formand Leif Vestergaard Pedersen.
Eksempelvis er antallet af personer, som afgår ved døden gennem dødshjælp, ti gange så stor i Holland som i den amerikanske delstat Oregon.
Forskellen er, at Oregon kun tillader assisteret selvmord og stiller krav om terminal sygdom.
I Holland er det læger, der udfører hjælpen, og der er ikke krav om terminal sygdom.
Ud over borgerforslaget er debatten aktualiseret af statsminister Mette Frederiksen (S), som i juni på Folkemødet på Bornholm erklærede sig som fortaler.
Regeringspartneren Moderaterne er mere tøvende. Politisk ordfører Monika Rubin skriver i en sms til Ritzau, at det ikke er et spørgsmål, man finder svar på i løbet af dage og uger. Folketingsgruppen har derfor endnu ikke taget stilling.
- Aktiv dødshjælp udfordrer vores grundlæggende opfattelse af livets værdi og den naturlige proces med at dø. Det er derfor noget, der vækker stærke følelser i folk, skriver hun.
Fra Enhedslisten er det nej. Styrk i stedet den palliative hjælp og giv flere mulighed for at dø på hospice, siger sundhedsordfører Peder Hvelplund.
Han frygter, at en legalisering vil omfatte flere og flere grupper i befolkningen.
- Erfaringerne fra Holland og Canada viser, at det begynder med en lille gruppe, men at der, som tiden går, inkluderes nye. Vi er bange for, at det bliver en glidebane, og at nogle mennesker kan føle sig pressede for ikke at lægge de pårørende til last.
/ritzau/