Jeg kom til at tænke på det forleden i forbindelse med historien om brandmanden, der blev fyret, fordi han kritiserede det nye radiosystem, 112.
Som ’tak’ blev han fyret – men manden havde jo ret.
Hvad er det for et signal at sende ud til ansvarlige medarbejdere, som tager deres arbejde så seriøst, at de er rede til at risikere jobbet, lønnen og pensionen for at få sandheden frem?
Hvad er det for et system, der synes det er vigtigere at dække over egne fejl end at lytte til en mand, der sætter sit job på spil for – ja, undskyld min lidt højtravende stil – at redde andres liv?
Det er et system, der er bange for gennemsigtighed og derfor giver plads til løgne og råddenskab. Og hvor aktørerne plejer deres dagsorden ved at agere i det skjulte.
Sagde jeg forsvaret?
Nej – det var vist bare noget jeg tænkte!
Selvfølgelig er der mange, der skal have tavshedspligt – men det skal være i forhold til borgere og til interne forretningshemmeligheder f.eks.
Ikke i forhold til systemer, der ikke virker.
Her er tale guld. Og tavshed ubrugelig.