Et enkelt opkald til kollegaen er nok til at ødelægge vedkommendes ferie og fremkalde stress. Derfor opfordrer psykolog til at droppe forstyrrelserne og i stedet klare problemerne selv, skriver dr.dk.
"Hvis man sidder på stranden på Mallorca og bliver ringet op, er det fordi, at der er et problem på arbejdspladsen. Det stiller høje krav at svare, og kollegaen har ingen indflydelse på, hvordan situationen skal tackles med det uventede opkald," siger Karen Brask, ledende psykolog fra Arbejdsmiljømedicinsk Klinik på Odense Universitetshispital.
Det uventede giver stress
Et opkald kan rive kollegaen fuldstændig ud af sin ferieboble og give stress, fordi vedkommende slet ikke er forberedt på opkaldet.
"Det er det uventede opkald, der er problemet. Opkaldet kommer til at give nogle stresssymptomer, som kan strække sig over ferien med efterfølgende hovedpine, trykken for brystet eller hjertebanken. Man kan lægge søvnløs om natten og bekymre sig om kollegerne nu klarer sig," fortæller Karen Brask.
Lav klare aftaler
Hun opfordrer derfor til, at man i stedet laver en aftale på forud for ferien, hvor det gøres klart, om der må riges i ferien.
"Hvis man har givet lov til at blive forstyrret i sin ferie og måske laver en aftale, så har man indflydelse på opringningen og kan bedre indstille sig. Så har man forstået, at det her skal jeg forberede mig på," siger Karen Brask.
Generelt er det dog bedst at undgå opkald og løse problemerne på arbejdspladsen.
Kilde: dr.dk