Der er ikke noget bedre end de lange, lune sommeraftener. Men en bivirkning ved aftenerne i det fri kan ofte ses på ben og arme dagen efter: Røde pletter, der hæver og klør.
For myggene er nemlig også vilde med sommeraftenerne på terrassen.
Så er spørgsmålet, om man kan komme af med de flyvende bæster med myggespray? Eller kan det klares med gode, gamle husmorråd og ingredienser fra køkkenskabet?
Stine Müller, projektleder ved Forbrugerrådet Tænk Kemi, fortæller, at myggemidler sagtens kan have en reel effekt.
- Da vi sidst testede myggemidler, så vi, at de mest effektive midler kunne afskrække myggene i op mod fire timer, siger Stine Müller.
Men det er ikke alle produkter, der lover at skræmme myggene væk, som rent faktisk virker. Det afhænger af, hvilket aktivstof der anvendes og i hvilken koncentration, forklarer Stine Müller.
Testvinderen hos Tænk, blandt de produkter som er godkendt i Danmark, indeholder aktivstoffet Icaridin. Produktet med 20 procent Icaridin viste sig i testen at være langt mere effektivt end det tilsvarende produkt, der indeholdt 10 procent Icaridin.
- I testen var der myggemidler, der gav betydelig dårligere eller slet ingen effekt. For eksempel virkede et middel baseret på æteriske olier med citronella slet ikke. Det samme gjaldt myggeafskrækningsapps og -armbånd, fortæller Stine Müller.
Det var apps med højfrekvente lyde til at skræmme myg væk, som ikke virkede i Forbrugerrådet Tænks test. Armbåndet indeholdt æteriske olier, men lykkedes heller ikke med at holde myggene væk.
Generelt er det Forbrugerrådet Tænks anbefaling at anvende myggemidler i begrænset omfang, medmindre man rejser i dele af verden, hvor det er vigtigt at beskytte sig mod myg på grund af sygdomme.
Myggemidlerne kan nemlig godt give irritation på huden og åndedrætsbesvær hos nogle.
- Ud over aktivstoffet kan myggemidlerne også indeholde andre stoffer. Men da myggemidler ikke er kosmetik, er der desværre ikke krav om, at andre stoffer skal deklareres, fortæller Stine Müller og uddyber:
- Det betyder, at vi ikke ved, hvad der ellers er i produkterne af stoffer, der kan være allergifremkaldende eller mistænkt for at være hormonforstyrrende eller andet.
Myggemidlerne på det danske marked skal som udgangspunkt være godkendt af Miljøstyrelsen.
Der er også andre metoder, der kan gøre det mindre attraktivt for myggene. Eksempelvis fordi myg er tiltrukket af vand.
- Har man badebassin i haven eller potteplanter og andet, som kan holde på vand, så få det tømt. Derudover tiltrækkes de af mennesker, når vi sveder - om det er under arme, fødder, i skoene med mere, siger Ann-Alicia Thunbo Ilskov, som står bag husmoderen.dk, og tilføjer:
- Sørg desuden for at beholde pyjamassen med de lange bukser og ærmer på om natten. Og husk så ellers at slukke lyset, når du går i seng, og luk de vinduer, hvorigennem myggene finder ind om aftenen.
Ann-Alicia Thunbo Ilskov har også en række husmortrick i baghånden, som man kan prøve af, hvis man først har fået et myggestik:
- Blandt de gamle husråd kan man tage varme bade, putte tandpasta, aloe vera, æblecidereddike, honning eller lavendelolie på eller sågar en spytklat. Rådene er mange, og forskellige ting virker for forskellige folk.
Fakta: Til kamp mod myggene
- Børn under tre år skal ikke bruge myggemidler.
- Spray ikke direkte i ansigtet. Brug i stedet en stift, eller spray lidt i hånden, og smør det ud.
Kilde: Forbrugerrådet Tænk.
- Børn under tre år skal ikke bruge myggemidler.
- I Danmark er det ikke lovligt at bruge myggemidler med stoffet DEET (diethyltoluamid).
- Spray ikke direkte i ansigtet. Brug i stedet en stift, eller spray lidt i hånden, og smør det ud.
Kilde: Forbrugerrådet Tænk.
/ritzau/FOKUS