De har ringere vilkår end deres kolleger på arbejdspladsen. De er mindre trygge og de træder tilbage, når chefen kræver, at alle giver den en ekstra skalle.
Vi taler om de mange lønmodtagere på arbejdsmarkedet, der er ansat på en løs kontrakt. Midt i en krisetid er det populært for cheferne at omdanne faste stillinger til løse.
Farvel til pension og tryghed
Men det kan underminere vilkårene, viser en analyse fra LO.
De løst tilknyttede har som gruppe langt ringere vilkår end de fastansatte. Ingen feriefridage, ingen arbejdsmarkedspension, dårligere løn, ringere tryghed og svingende arbejdstider er bare nogle af ulemperne.
De løst ansatte - eller såkaldt atypisk ansatte - er fx vikarer, folk på midlertidig ansættelse, sæsonarbejdere og projektansatte i modsætning til flertallet, som har et fast job på en arbejdsplads.
400.000 løst ansatte
Hver femte lønmodtager eller en lille halv million mennesker er ansat på den type vilkår, og gruppen har i forvejen fået det værre de seneste ti år, lyder det fra LO-advokat Ane Kristine Lorentzen.
"Vi kan se, at deres vilkår er markant forringet. Færre har fx pension, og færre får efteruddannelse og medarbejderudviklingssamtaler," siger Ane Kristine Lorentzen.
Virksomhedernes begrundelse for at omdanne de faste stillinger til løse er, at store fyringsrunder ryster en arbejdsplads, mens løse stillinger giver mere fleksibilitet.
Dårlig forretning for virksomheden
Men det er ikke nødvendigvis et plus for virksomhederne at forlade sig på løst tilknyttet arbejdskraft, siger professor Henrik Holt Larsen fra Institut for Organisation ved CBS.
"Man får noget fleksibilitet. Men man får ikke så at sige tatoveret virksomheden på medarbejdernes sjæl. De vil være mindre trygge og måske mindre dedikerede," siger Henrik Holt Larsen.
Et direktiv fra EU skulle beskytte mod, at de løstansatte har dårligere vilkår. Men i praksis fungerer det ikke, siger Ane Kristine Lorentzen, som efterlyser bedre beskyttelse både i lovgivning og overenskomster.
Få protesterer
"Direktivet fastslår, at fx midlertidigt ansatte skal have mindst lige så gode vilkår som de fastansatte, med mindre der er objektive grunde til, at det ikke sker. Men hvad er objektive grunde? Der er al for meget elastik i den formulering," mener hun.
Problemet er allerede velkendt i mediebranchen, lyder det fra Dansk Journalistforbund. Her er det de senere år blevet almindeligt flere steder at ansætte i tidsbegrænsede stillinger.
"Det kan være en fordel for begge parter," siger forbundsformand Mogens Blicher Bjerregaard.
Normalt i tv-branchen
"Muligheden for at ansætte tidsbegrænset kan betyde, at arbejdsgiveren tør sætte nye projekter i gang og skabe nyt. Det kan vi kun være glade for. Men det kræver, at arbejdsgiverne ikke misbruger det, og der ser vi desværre, at det ikke altid er tilfældet," tilføjer han.
Mogens Blicher Bjerregaard nævner, at det fx i TV-branchen er blevet normen snarere end undtagelsen at ansætte tidsbegrænset og så forlænge de ansætte i nye tidsbegrænsede stillinger, hver gang ansættelsen løber ud. Det er imod EU-direktivet, men mange af de ansatte tøver med at protestere.
"Man er bange for at virke besværlig og lukke sig selv ude. Man vil jo gerne have et fast job. Men hvis arbejdsgiverne misbruger systemet, risikerer de at sætte vores velvilje over styr", siger Mogens Blicher Bjerregaard.
Der kommer nu flere løse kolleger
Arbejdsgiverne har tidligere afvist, at der skulle være behov for bedre beskyttelse og mener, at fleksibiliteten er nødvendig i en tid, hvor Danmark er trængt fra flere sider.
• 42 procent af de løstansatte får tilbudt kurser og efteruddannelse mod 90 procent af de fastansatte.
• 17 procent af de atypisk ansatte har deltaget i medarbejderudviklingssamtale (MUS) mod 73 procent af de typisk ansatte.
• Under halvdelen – 41 procent – har arbejdsmarkedspension. Det har 93 procent af de normalt ansatte.
• 38 procent af de atypisk ansatte har en valgt tillidsrepræsentant mod 63 procent af de typisk ansatte.
• Atypiske ansatte har oftere svingende arbejdstider. Det gælder 60 procent af dem mod 28 procent af de almindeligt ansatte.
• Cirka en femtedel af arbejdsstyrken er atypisk ansat. I tallet er den vandrende del af arbejdsstyrken, blandt andet østarbejdere, ikke regnet med. Tallet har været nogenlunde stabilt de seneste ti år.
Kilde: LO