Sandra Moll reagerer i Nyhedsavisen i torsdags på Jordemoderforeningens kommentarer til en stor international undersøgelse, der viser, at en kontinuerlig tilstedeværelse af en omsorgsperson gør, at kvindens behov for medicinsk smertelindring falder.
Sandra Moll mere end antyder, at Jordemoderforeningens formål er at sikre arbejde til flere medlemmer. Det er lodret forkert.
For det første er vi i en situation, hvor der er stor mangel på jordemødre ¿ visse steder er hver tredje stilling ubesat. For det andet, så betyder det ikke, at jordemoderen bliver arbejdsløs i det øjeblik, kvinden vælger at få en rygmarvsbedøvelse. Måske tværtimod.
En fødende kvinde, der er smertelindret af en blokade, kræver øget overvågning af blandt andet blodtryk og skærpet overvågning af fosterets puls. En epidural-blokade passer altså ikke sig selv.
Bedøvelse til alle
Jeg tror, at Sandra Moll har et noget romantiseret billede af forholdene i andre lande, hvor læger spiller en mere dominerende rolle. Kunne man forestille sig, at kvinderne bliver præsenteret for rygmarvsbedøvelsen som et fait accompli? Hvis man er djævelens advokat, kunne man så forestille sig, at alle får en epiduralblokade for at få ro på fødegangen?
Undersøgelsen viser, at kontinuerlig tilstedeværelse af en omsorgsperson (i Danmark typisk en jordemoder) gør, at kvinden har mindre behov for smertelindring. Undersøgelser risikerer at blive forstået, som læseren opfatter verden. Sandra Moll tolker undersøgelsen på den måde, at det er omsorgspersonen, der forhindrer kvinderne i at få blokaden. Det giver undersøgelsen imidlertid ikke belæg for. Den påviser, at kontinuerlig menneskelig kontakt og støtte gør, at den fødende har mindre behov for medicinsk smertelindring. Jeg mener, at det er nærliggende at tro, at det skyldes, at den fødende føler sig tryg, velinformeret og dermed har flere ressourcer til at overskue strabadserne.
Større tilfredshed
Undersøgelsen viser desuden, at kontinuerlig tilstedeværelse af en omsorgsperson giver større tilfredshed hos kvinderne. Dette faktum gør det svært at følge Sandra Molls udlægning af teksten.