Den 22-årige Elvira Pitzner er ved at blive et brandvarmt navn og river sig nu løs fra reality-serien "Diamantfamilien" på TV 2.
Søndag den 17. maj toner den populære tv-stjerne og blogger frem på de danske tv-skærme i sit eget program.
"Bare Elvira", hedder programmet, og Elvira Pitzner forlader ikke kun sin mor og sine to søstre, men også TV 2.'
Serien vil nemlig kunne streames på Dplay, som er Discovery Networks Danmarks streamingkanal.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Elvira Pitzner. (Foto: Discovery Network Danmark)
I "Bare Elvira" vil man kunne følge med i diamantdatterens luksuriøse og lyserøde univers.
Der loves et indblik i Elviras liv med huskøb, fester, rejser, shopping, skænderier, slankekure og de fordomme, man kan møde, når man er kærester med en ti år ældre mand.
- Seerne kan forvente at se en selvstændig Elvira, der på egen hånd tager nogle beslutninger, der har store konsekvenser for mit liv fremover, siger Elvira Pitzner til Discovery Networks Danmark, og tilføjer:
- Jeg glæder mig til at tage seerne med på en rejse gennem nogle af de mest kaotiske, men også fantastiske måneder i mit liv, hvor jeg på den hårde måde har stiftet bekendtskab med voksenlivet og alle de glæder og udfordringer, der følger med.