De mange krav og regler, som ledige bliver mødt med i dag, udspringer af mistillid. Og en forventning om, at de vil snyde, hvis de ikke blev kontrolleret i hoved og røv.
Det siger post. doc og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Tanja Dall som reaktion på jobkonsulenten Peter Helt Haahrs opråb mod de nuværende dagpengeregler.
- Der er en hel masse ressourcer i a-kasserne, der går til, at man laver helt standardiserede introforløb og samtaler med ressourcestærke ledige, der måske ikke har brug for det, siger Tanja Dall og påpeger, at de obligatoriske samtaler og krav samtidig tærer hårdt på de mere udsatte grupper af ledige:
- Vi kan se, at især hos de mere udsatte borgere, der får tilliden til systemet et enormt knæk, når de ikke føler, at der er en mening med de krav, der bliver stillet til dem. De kan måske se en mening i, at de skal lave et ordentligt CV, men ikke i at de skal huske at bruge en bestemt 'knap' jobloggen for at vise, at de stadig er jobsøgende. Man reagerer som ledig meget stærkt, når man oplever mistillid.
Og den mistillid spænder i den grad ben for landets jobkonsulenter og sagsbehandlere, siger forskeren:
- Jeg kan godt forstå, at de meningsløse krav skader jobkonsulentens arbejde, og det gør det også svært for de ledige. Det skader jo samarbejdet, når det ikke virker til, at man har samme mål. Det er en helt menneskelig reaktion, at når man møder noget, man føler er meningsløst, så stempler man ud.
Den dovne ledige
For to år siden kunne Min A-kasse fortælle, at dagpengelovgivningen med vejledninger, regler og andet materiale var vokset til 30.000 sider- og voksede med 1.000 sider om året. Det fik Liberal Alliance til at love et opgør med dagpenge-bureaukratiet.
LÆS MERE: Liberal Alliance: Hvor er tilliden til dagpengemodtagerne?
Men det er ikke noget nyt. Politikerne på Christiansborg har i årtier lovet et opgør med regeljunglen i beskæftigelsessystemet. I forrige årti var det Inger Støjberg, der med parolen "Væk med bøvlet Inger" lovede opgøret, men nedbarberingen af bureaukratiet udebliver.
LÆS MERE: Liberal Alliance: Skrot dagpengereglerne!
- Overordnet kan man sige, at der er en skepsis mod at frigive det her område for meget. Der er en diskurs om, at der er for mange regler, og det er for reguleret, men det går så trægt med at ændre det. Kommunerne får ikke friere hænder, og det samme gælder a-kasserne, siger Tanja Dall.
Og ifølge eksperten er årsagen en frygt for, at færre regler vil føre til mere snyd.
- Der er helt klart en fortælling om dovne ledige, der bare sidder og feder den. Rigtig meget af indsatsen er jo rettet mod en motivation. Det ser man ved lave ydelser, mange samtaler, et bestemt antal ansøgninger og så videre. Det er rettet mod, at man vil snyde, hvis der ikke var mange regler, siger hun og slår fast, at den indstilling modarbejder fremskridt:
- Der er en rigtig stærk fortælling om, hvem de ledige er. Vi skal have kontrol med dem, og de skal motiveres frem for eksempelvis at opkvalificere dem. Og hvis man har den grundopfattelse og fortælling, så er det naturligvis svært at sætte dem fri.
Mistillid
Tanja Dall understreger, at hun ikke kender til et forskningsmæssigt belæg for, at et friere og mere fleksibelt dagpengesystem vil skabe bedre resultater.
Samtidig er der dog heller ikke belæg for, at få krav vil resultere i mere snyd.
- Der er ikke noget forskningsmæssigt belæg for, at folk vil snyde, hvis der ikke var mange regler. I øjeblikket er det jo også utrolig få, der bliver taget i snyd.
- De data, vi har, indikerer at det er en meget lille del, der ikke vil have et arbejde. Og samtidig bruger vi enormt mange penge på medarbejdere, der sidder og laver alle de her regler, siger Tanja Dall.