De fleste kan nok kende forskel på et menneske af kød og blod og så den pølse, de smækker på grillen i sommervarmen.
Men hvis du sidder i Peter Helt Haahrs stol, kan det til tider være svært. Han er nemlig jobkonsulent i en a-kasse og skal hjælpe dagpengemodtagere i job. Og det er mere end almindeligt svært, siger han. Ikke fordi de ledige er nogle dovne hunde, men fordi standardiserede kontrolinstanser og en bureaukratisk regeljungle spænder ben for ham.
For alle mennesker er forskellige, siger han, og så er det noget møg, at vi kører dem igennem et så ensartet dagpengesystem. Velfærdsstatens sikkerhedsnet, der bringer dig trygt videre til dit næste job, er blevet lidt af en pølsemaskine, mener Peter.
- Vi (i a-kassen, red.) føler, at vi er malet op i et hjørne og skal kæmpe mod et system, hvor vi burde have det fælles mål at få folk i arbejde, siger han til Avisen.dk, der besøger Peter Helt Haahr på hans arbejdsplads, Min A-kasse.
A-kassen har sammen med Magistrenes A-kasse søgt om at blive en del af et "fri a-kasse"-forsøg, hvor man i en to-årig periode fritstilles i forhold til en lang række krav og regler. Overordnet set ville det betyde, at medlemmer skal melde sig ledige for at få dagpenge, melde ferie hvis de forlader landet og placeres på den rette sats. Alle obligatoriske kurser, samtaler med a-kasser og jobcentre sløjfes, og alle kontrolinstanser fjernes.
En fremragende idé mener Peter Helt Haahr, der pointerer, at de nuværende regler besværliggører ham i at gøre sit arbejde.
- Tilliden er alfa og omega for at hjælpe de her mennesker videre. Vi vil jo gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe dem med den tid, vi har. Men i øjeblikket er det ofte sådan, at der ikke bliver givet nok tid, til dem der har brug for det, mens der bliver givet tid til andre, der ikke har brug for det eller ønsker det. Og begge dele skader tilliden, siger han.
Forsøget med frie a-kasser blev fremsat i Folketinget i foråret af Alternativet, men blev kun støttet af Enhedslisten.
Dum kontrol stresser og skader tilliden
Det er en lige dele energisk og træt jobkonsulent, som Avisen.dk møder i Min A-kasses møderum. Han er sprængfyldt med patos og passion, når snakken falder på de ledige, han har hjulpet videre, men øjnene hænger, når han skal tale om de rammer, han skal gøre det inden for.
Topmålet af dumhed er for ham de obligatoriske samtaler med jobcentret, som de ledige skal igennem i det første halve år som dagpengemodtagere, og jobloggen, som de ledige skal udfylde for at vise, at de er tilstrækkeligt jobsøgende.
- De ledige skal ind til en samtale inde hos os inden for 14 dage, for at vi kan forklare dem alle de regler, de nu bliver underlagt. Efter en måned skal de så til samtale på jobcentret, og når de først kommer derind, så er det skruen uden ende.
- Så skal de møde på jobcentret hver måned det første halve år, og hvis de så bliver forhindret til et møde på grund af sygdom eller en jobsamtale, så bliver den skudt til næste måned. Og sådan kan samtalerne hobe sig op, så de nogen gange ligger med få dages mellemrum.
- Det er fuldstændig galimatias, det stresser medlemmerne, men det står altså i loven, at det skal være sådan, siger Peter Helt Haahr og går videre til en anden træls kontrol:
- Topmålet af dum kontrol må være jobloggen. Der bruger vi simpelthen så meget tid på at dobbelttjekke, at de ledige har udfyldt det korrekt, og for det meste har de jo blot glemt at registrere de job, de har søgt. Det bruger vi nok omkring to hele arbejdsdage om måneden per mand på, og de ledige bliver så oven i købet vrede, når vi ringer. Igen mister vi noget af den vigtige tillid.
Og det er ikke kun de ledige, som bliver frustreret inde på Peters kontor. Hans drøm har nemlig aldrig været at skælde ud på folk, fordi de ikke har sat det korrekte flueben inde i en joblog.
- Der er ikke meget arbejdsglæde i det. Det dræner på alle fronter, tilliden fordufter, og så skal vi kæmpe for at genskabe den.
Dagpenge som politisk kampplads
I de seneste par år har diskussionen om dagpenge ofte endt øverst på den politiske dagsorden. Intern strid om dagpenge var medvirkende til, at SF forlod den daværende S-R-SF regering.
LÆS MERE: SF-formand er klar til at gå i regering igen
Senere kom en dagpengekommission, der skulle rydde op i det hele med en dertilhørende forligskreds af den daværende SR-regering, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti. Og den forligskreds kigger henover sommeren igen reglerne igennem, fortæller beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted (DF) lørdag til Avisen.dk.
LÆS MERE: Sender klar melding til politikere: Stop med at smadre dagpengene
LÆS MERE: DI advarer mod at skære i dagpengesatsen: Vi er inde ved "nervespidserne"
Når Peter Helt Haahr sidder ved sit skrivebord med hænderne nede i mulden, er det dog alt sammen en sang, han har hørt før. Og regelbunken vokser bare stadig. Han pointerer eksempelvis, at Dagpengekommissionens resultater udelukkende førte til, at a-kasser blev begravet i nye regler og bekendtgørelser.
- De siger altid på Christiansborg, at vi skal barbere reglerne ned. Da Inger Støjberg var beskæftigelsesminister, var det "Væk med bøvlet", og siden er der kommet kommissioner, og hvad ved jeg. Men bunken af reglerne bliver bare større. Den vokser jo, og vi drukner simpelthen i regler og bekendtgørelser. Der er ikke længere nogen i branchen, der har overblik over det hele, siger han og slår fast:
- Politikerne skal have tillid til, at vi kan skabe tillid til medlemmerne. Den kæde er ikke intakt i øjeblikket.
Gennemsyret af moral
Ifølge jobkonsulenten er en stor del af problemet politikernes sygelige angst for, at der skal være nogle, der snyder. Spøgelser á la Dovne Robert spøger på Christiansborg, og det forhindrer fremskridt for hjælpen til landets ledige.
- De nuværende regler er gennemsyret af moral. Der må fandme ikke være nogle, der snyder for så meget som en femøre. Jeg synes bestemt heller ikke, at det er i orden at snyde, men min erfaring er, at der er tale om meget få.
- Jeg har arbejdet i a-kasser siden år 2000, og det kan tælles på én hånd, de gange jeg har oplevet regulær snyd. Det er simpelthen for meget energi, der bliver brugt på det, slår han fast.
De regler, du harcelerer over, er jo formodentlig skabt med de bedste intentioner. De er jo ikke skabt for at genere hverken dig eller de ledige. Jobloggen eksisterer jo for eksempel for at forhindre svindel med vores allesammens kroner og ører.
- Sikkert, men nogle af reglerne skriger også af politiske kompromisser. Nogle af reglerne har grobund i en fundamental mistillid. Hvis man slækker lidt på våbnene, så vil der måske være nogle, som får dagpenge, som de ikke burde have. Det kan for eksempel være en ledig, der er på vej på efterløn. Men hvorfor bruge så meget krudt og energi på det? Det er jo håndører, som fjerner ressourcer fra dem, der reelt har brug for det.
Er du ikke bare lidt doven og ukreativ? Nu er reglerne, som de nu engang er, og du har jo stadig rig mulighed for at navigere i dem på bedst mulig vis.
- Det kan jeg da. Jeg vil bare mere, vi skal være mere ambitiøse og frigive mere tid til det, der reelt gør en forskel. Vi kan jo ikke være to steder på en gang, og når vi er forpligtet til at gøre én ting, så fjerner det tid fra noget andet, som, vi ved, gør en forskel for de ledige. Det kunne eksempel være at bruge vores stresscoach i højere grad.
- Vi er i øjeblikket inde i en højkonjunktur med virksomheder, der skriger efter arbejdskraft, og jeg sidder med ufaglærte ledige, der vil kunne træde ind, hvis man for eksempel benyttede den fremragende voksenlærling-ordning. Men det kræver tillid, og det kræver tid. Og begge dele mangler i øjeblikket.