Kommentatorer og kollegaer taler i dag over kaffen om aftenens debat mellem de to statsministerkandidater, Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V).
Men hvis man vil vide mere om, hvordan landets toppolitikere vil løse landets økonomiske problemer, så var det ikke i aftes, man blev meget klogere, mener Jonas Gabrielsen, der er lektor med speciale i politisk spin på RUC.
"Det er jo lige som et damblad, hvis jeg må være så fri," siger han, og forklarer:
"Det er ikke en krise, der bliver diskuteret. Der er jo intet med politik i det topopgør. De snakker om politik, men det er jo ikke det, vi vurderer bagefter. Den journalistiske stand vurderer på personerne. Spørgsmålet er jo, hvem vandt? Og det har det været hver gang. Det er ikke en politisk arena men en kamparena mellem to, som skal se, hvem der er stærkest."
Hvis man ser på de to kandidater, så var det tydeligt, at de havde lagt hver sin strategi, pointerer han.
Helle Thorning-Schmidt gjorde meget ud af, at udstille Lars Løkke som vikaren, der aldrig har fortjent sin nuværende post. Det skete ved, at hun to gange fremhævede Anders Fogh Rasmussen som bedre til sit job, når det gjaldt det brede samarbejde og udlændinge.
"Nu er kampen ikke længere mod Anders Fogh. Man har et standpunkt, til man møder en ny situation," forklarer Jonas Gabrielsen.
Løkke havde på sin side en tydelig strategi, der gik ud på, at udstille Helle Thorning-Schmidt som en overivrig udfordrer, der konstant afbrød.
"Det er normalt ikke statsmandens opgave, at gå ind og kommentere på sin modstanders form. Det er faktisk lidt dårlig stil. Men her har det en helt bevidst funktion, nemlig at udstille hende som angriberen," slutter han.