Lars Larsen er ikke imponeret over sine kolleger i det danske iværksætter-miljø.
Dynekongen, der selv har banket den nu verdensomspændende Jysk-koncern op fra bunden, synes, at iværksættere alt for ofte sælger succesfulde virksomheder til kapitalfonde. Det skriver BT.
- Når de har fået lidt succes, så skynder de sig at sælge til forskellige erhvervsfonde osv. i stedet for at køre videre og måske finde nogle partnere, så man kan komme videre med sine små succeser. Jeg synes lidt, det er en falliterklæring, at man sælger, så snart man kan få lidt penge ud af det, lyder opsangen fra Lars Larsen.
Han vil ikke udpege bestemte iværksættere, men nogle af de danske virksomheder, der er blevet solgt helt eller delvist de senere år er blandt andet Tiger-kæden, Joe & The Juice og Lagkagehuset. Selv kunne Lars Larsen ikke drømme om at sælge sit livsværk.
- Penge er gode at have, men de skal også ud at arbejde. De skal ud og gøre noget gavn i samfundet. Det gør de jo ikke, ved at man sælger det, man er allerbedst til, siger dynekongen til BT.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.