Insekter, der kravler rundt på arme og ben. Eller en fodlænke, der holder dig indespærret i dit eget hjem.
Coronapandemien har sat sine spor på måden, vi arbejder, omgås og bruger fritiden. Men faktisk er det heller ikke så underligt, hvis den har præget dine sene nattetimer.
Michael Rohde er drømmeforsker og undersøger i øjeblikket coronadrømme i samarbejde med Lunds Universitet.
Og her har indtil nu vist sig tre temaer: magtesløshed over for en udefrakommende fjende, isolationsfølelse og dødsangst.
- Der er drømmetemaer, der viser tendens til at gå igen på tværs af lande i større befolkningsgrupper, fortæller Michael Rohde.
- Det kan være en forekomst af insekter, der invaderer ens krop eller hjem, som i drømmesprog kan opfattes som bakterier og virus, forklarer han.
Han vurderer, at drømmene, der tematisk kan ledes tilbage til virusset eller nedlukningen, kan være et udtryk for, at vi er mere pressede, end vi måske lige ved.
- Med sin vågne bevidsthed kan man bruge den viden til måske at få talt om det, råder han.
- Der sker det magiske, at når vi beskæftiger os med drømme, kommer vi ofte til at tale om noget vigtigt om os selv og vores relationer til andre, tilføjer han.
Et menneske drømmer typisk omkring to timer hver nat fordelt på fem-seks drømme.
Og hvis du føler, at du har drømt mere, end du plejer, så er det nok en sandhed med modifikationer. Det handler sandsynligvis ikke om flere drømme, men om at du er vågnet på et andet tidspunkt i din søvncyklus og derfor bedre kan huske dine drømme.
Det fortæller Birgitte Rahbek Kornum, som er lektor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet og forfatter til bogen "Forstå din søvn".
- Hvis man vågner af sig selv, så vågner man hyppigst fra drømmefasen - REM-søvnen - som er en let søvn, og så vil man hyppigere kunne huske sine drømme, forklarer Birgitte Rahbek Kornum og tilføjer:
- Mange af os sover mere naturligt, hvis vi ikke skal op og være på arbejdspladsen på et bestemt tidspunkt.
I takt med at vi i stigende grad vender tilbage til faste rutiner, stiller vækkeuret til et fast tidspunkt, og langsomt ser landet genåbne, vil det blive det nye status quo, og dermed vil drømmene også finde tilbage til et leje som tidligere.
Men du kan godt forvente, at temaerne går igen i et stykke tid. For din hjerne inkorporerer hyppigt begivenheder, der er forbundet med stærke følelser en noget traumatisk, forklarer Birgitte Rahbek Kornum.
/ritzau fokus/
Af Anna Raabæk, Ritzau FOKUS
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.