Dansk Jernbaneforbund er parat til køre sagen om DSBs løntræk i Arbejdsretten.
Dansk Jernbaneforbund overvejer at trække DSB i Arbejdsretten, efter at transportgiganten har trukket en gruppe lokomotivførere i løn.
En gruppe lokomotivførere var sygemeldte i sommer, men ifølge DSB var der reelt tale om 'maskerede arbejdsnedlæggelser.' Det har Arbejdretten siden givet DSB ret i.
Dansk Jernbaneforbund mener imidlertid, at DSB har trukket for alt mange medarbejdere i løn. Dels medarbejdere, der rent faktisk var syge og ikke deltog i den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse. Og dels medarbejdere, der blev 'fanget' på stationer og ikke kunne udføre deres arbejde, fordi togtrafikken var lammet.
- Skandaløst, siger næstformand i Jernbaneforbundet, Preben Pedersen, om løntrækkene.
På et fællesmøde med DSB (første skridt i en fagretlig sag, red.) fredag stillede Jernbaneforbundet krav om, at medarbejderne straks skulle have ført de beløb tilbage, som de var blevet trukket for i december. Det krav blev imidlertid afvist af DSB. Sagen skal nu drøftes på et nyt møde i januar, hvor DSB er blevet bedt om at fremlægge en liste med navne på alle, der er blevet trukket i løn.
En af dem er lokomotivfører Søren Andersen, som Avisen.dk i dag kan fortælle, blev trukket 6.500 kroner i løn i december.
Kan parterne ikke blive enige, vil Jernbaneforbundet køre en sag i Arbejdsretten, siger Preben Pedersen.
- Indtil videre har DSB skrevet til folk, at de kan henvende sig til deres fagforening, hvis de mener, at de er blevet trukket i løn uberettiget. Det er så frækt at skrive sådan, når vi ikke har navnene på de, der er blevet trukket, siger Preben Pedersen.
Ud fra de henvendelser, som Jernbaneforbundet hidtil har fået fra medlemmer, vurderer han, at op mod 80 DSB-medarbejdere uretmæssigt er blevet trukket i løn.
Forholdet mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund har længe været konfliktfyldt, ikke mindst efter at DSB for et år siden meldte sig ind i Dansk Industri og dermed løsrev sig fra de statslige overenskomster. Samtidig opsagde DSB en lang række lokalaftaler om blandt andet arbejdstid.
Forhandlingerne om nye lokalaftaler har trukket i langdrag, men for nylig faldt arbejdstidsaftaler for henholdsvis S-togenes lokomotivførere og togførerne i fjern- og regionaltog på plads.
Forhandlingerne om lokomotivførerne, der kører fjern- og regionaltog, er derimod endnu ikke i hus. Derudover mangler aftaler om blandt andet løn, pension og medarbejderindflydelse.
Striden om løntræk er endnu en kurre på tråden mellem DSB og Jernbaneforbundet.
Underdirektør Poul Gemzøe-Enemark forsvarede i sidste uge løntrækket over for Avisen.dk:
- Jeg synes, at det er fair, at vi trækker i lønnen, når der er tale om en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, som koster mange millioner kroner og betyder, at rejsende ikke kan komme frem og tilbage. Vi har en forpligtelse til at trække disse medarbejdere i løn, sagde Poul Gemzøe-Enemark.
Ifølge underdirektøren har DSB ikke trukket i lønnen blandt medarbejdere, der var sygemeldte før og efter sommer-uroen.