På DSB`s generalforsamling tirsdag vil transportminister Henrik Dam Christensen give DSB`s bestyrelse såkaldt decharge - eller ansvarsfrihed - for regnskabsåret 2010.
Det erfarer DR Nyheder.
Den foregående transportminister, Hans Christian Schmidt, nægtede at give bestyrelsen ansvarsfrihed, før han vidste, om bestyrelsen havde et ansvar for DSBFirst skandalen, hvor DSB ulovligt financierede datterselskabet DSBFirst med danske skattekroner.
Kort før påske kom så den længe ventede rapport om, hvem der vidste hvad om skandalen. DSB`s bestyrelse har selv bestilt rapporten hos advokatfirmaet Bruun & Hjejle, der har fået et to-cifret millionbeløb for at gennemtrevle over 300.000 e-mail og interviewe en række af nøglepersonerne.
Ikke overraskende frikender rapporten bestyrelsen for ansvar. Den konkluderer, at den fyrede DSB-direktør, Søren Eriksen, burde have fortalt bestyrelsen om den galopperende gæld, som DSBFirst opbyggede hos DSB.
Og så oplyses det i rapporten, at den daværende bestyrelsesformand i september 2010 - et halvt år før skandalen brød ud - fik en helt central direktionsrapport fra DSB Sverige tilsendt.
I direktionsrapporten kunne Mogens Granborg læse, at gælden allerede dengang var på 210 mio. kr. og at DSBFirst frygtede at den meget lave rentesats på 1,15% ville stige, fordi der var fare for krydssubsidiering (statsstøtte).
- Mogens Granborg får en rapport, der står og blinker rødt i højeste potens. Rapporten viser, at økonomien i DSBFirst er kørt fuldstændig i rødt, siger lektor ved CBS, Kim Jørgensen til DR Nyheder.
Mogens Granborg sendte ikke rapporten videre til resten af bestyrelsen, og det forstår Kim Østergaard ikke.
- Bestyrelsesformand Mogens Granborg har svigtet bestyrelsen og DSB og i sidste ende også skatteborgerne, som står tilbage med regningen, siger Kim Østergaard.
Heller ikke det tidligere bestyrelsesmedlem i DSB, Flemming Rasmussen, forstår, at Mogens Granborg ikke sendte rapporten videre.
- Det burde han have gjort, når man tænker på hvor stor gælden var, siger Flemming Rasmussen til DR Nyheder.
Men DSB`s bestyrelse fik selv allerede i oktober 2010 at vide, at DSBFirsts gæld til DSB var på 210 mio. kr. Det fremgår nemlig af en mail, som daværende DSB-direktør Søren Eriksen sendte til hele bestyrelsen.
Tidligere bestyrelsesmedlem Ulrik Salmonsen erkender at have fået mailen, men han mener ikke den beskrev den dårlige økonomi i samme grad som den rapport, Mogens Granborg fik.
- Der nævnes jo ikke faren for krydssubsidiering i vores mail, men det gør der i selve rapporten, som Granborg fik, siger Ulrik Salmonsen til DR Nyheder.
Hele DSB`s bestyrelse var altså, et halvt år før skandalen brød ud, klar over, at økonomien i DSBFirst sejlede. Formanden havde en detaljeret rapport, som han holdt for sig selv, og resten af bestyrelsen fik at vide, at gælden allerede dengang var på 210 mio. kr.
Det vidste offentligheden ikke, da Mogens Granborg forklarede fyringen af Søren Eriksen med, at direktøren havde skjult for bestyrelsen, hvor slemt det stod til i Sverige.
Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen vil have strammet reglerne, så bestyrelser i offentlige virksomheder ikke går fri, når de sover i timen.
- Bestyrelser i private virksomheder som Amagerbanken slæbes i retten, hvis de begår fejl. Bestyrelser i offentlige virksomheder kan tilsyneladende begå store fejl, uden at det har konsekvenser. Vi må stramme reglerne, så de bliver holdt ansvarlige i fremtiden, siger Kristian Pihl Lorentzen til DR Nyheder.