Dommer afviser at åbne døre i terrorsag

Krimi
En dommer i Københavns Byret har onsdag besluttet, at fem mænd og en kvinde, der er mistænkt for at planlægge terror, fortsat skal sidde varetægtsfængslet. Detaljerne i sagen holdes dog stadig skjult for offentligheden.(Arkivfoto). (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix)

Seks personer skal fortsat sidde varetægtsfængslet for at planlægge terror. Detaljerne er stadig hemmelige.

Fem mænd og en kvinde er fængslet for at planlægge terrorangreb i Danmark eller i udlandet, og det skal de blive ved med at være. Det har dommer Peter Rønning-Jølver i Københavns Byret bestemt onsdag eftermiddag og aften.

Han har også bestemt, at de nærmere detaljer indtil videre skal være skjult for offentligheden. Gang på gang valgte han nemlig at efterkomme anklager Anders Larssons begæring om lukkede døre.

- Jeg vil ikke konkretisere det, mere end jeg allerede har gjort, og end man sædvanligvis gør, lød det fra dommeren i forbindelse med én af den række kendelser om dørlukning, han afsagde onsdag.

Sagen - som rettelig er to sager - opstod i december, da lidt over en snes mænd og kvinder blev anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens terrorparagraf.

Den ene sag handler om fremstilling af en bombe, mens den anden handler om anskaffelse af våben. I begge tilfælde var formålet ifølge anklagemyndighedens sigtelser at begå en terrorhandling i Danmark eller udlandet.

Tre mænd er fængslet i våbendelen, mens to mænd og en kvinde er fængslet i bombedelen. Alle nægter sig skyldige.

Anklager Anders Larsson begærede onsdag dørene lukkede med den begrundelse, at der var tale om en alvorlig sag, og at efterforskningen er på et tidligt stadie.

Ifølge retsplejeloven kan dørene lukkes, når man kan antage, at et offentligt retsmøde på afgørende måde kan forstyrre politiets videre efterforskning af sagen.

Trods protester fra både forsvarsadvokater og pressen valgte dommer Rønning-Jølver at følge anklageren.

Dommeren henviste til, at både by og landsretten tidligere har behandlet sagen for lukkede døre.

Disse kendelser nævner imidlertid heller ingen konkrete grunde til, hvorfor dørene skal være lukkede. I den tidligere byretskendelse står der således:

"Da sagen behandling i et offentligt retsmøde må antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning, tages den fremsatte begæring til følge ..."

Og landsretten har stadfæstet kendelsen ved at henvise til byrettens begrundelse. Så heller ikke her er der blevet givet nogen konkret grund til, hvorfor sagen skal køre i lukkethed.

Andre terrorsager har også kørt for lukkede døre i månedsvis.

For eksempel var dørene lukkede i den såkaldte Kundbysag helt frem til selve retssagen mod den unge pige, der var tiltalt, gik i gang.

Det selv om pigen allerede ved grundlovsforhøret, altså det første retsmøde i sagen, aflagde fuld forklaring om, hvad hun havde foretaget sig.

Også sagen mod fire mænd, som var sigtet og siden tiltalt for at have bistået Omar El-Hussein forud for hans angreb på Synagogen i Krystalgade i København, foregik for lukkede døre, indtil selve retssagen blev indledt.

Se seks fængslede i de to aktuelle terrorsager skal foreløbig være frihedsberøvede frem til 5. februar.

/ritzau/