Antallet af døde i Israel efter Hamas' chokangreb er søndag eftermiddag opjusteret til over 700.
Det er de største tab, Israel har oplevet siden Yom Kippur-krigen i 1973, hvor landet kom under angreb fra en koalition ledet af Egypten og Syrien.
I Gaza er mindst 370 palæstinensere meldt dræbt.
Tidligere søndag bekræftede den israelske regering, at antallet af dræbte i Israel oversteg 600. Det skrev nyhedsbureauet AFP.
Dødstallet "er ikke det endelige antal", oplyste en medarbejder i regeringens pressekontor.
Samtidig bekræftes det, at over 100 mennesker er blevet taget til fange i Israel af militante palæstinensere og ført til Gaza. Fangerne er både civile og soldater.
Blandt de mere end 700 dræbte er snesevis af israelske soldater og politifolk, som har været i kamp mod militante palæstinensere.
Søndag er mindst 370 palæstinensere meldt dræbt i Gaza under Israels modangreb. Det oplyser de lokale myndigheder.
Blandt de døde i Gaza er 20 børn.
Israel har rettet luftangreb mod mere end 800 Hamas-mål i den smalle palæstinensiske enklave.
Israelske kampfly fortsætter deres ødelæggende bombetogter over Gaza, dagen efter Hamas' blodige angreb på Israel med flere tusinde raketter og ved at sende militsfolk ind i israelske byer nær den palæstinensiske enklave.
Et større antal israelere blev under angrebet overmandet af militsfolk og med magt ført til Gaza.
Israel frygter, at de vil blive behandlet som gidsler i en krig, som ifølge den israelske regering kan blive langvarig.
Der er endnu ikke overblik over, hvor mange der er blevet ført til Gaza, men det er mindst 100.
Avisen Haaretz skriver søndag eftermiddag, at mange israelere, der bor nær Gaza, stadig er belejret i deres hjem og venter på hjælp.
De palæstinensiske militsfolk befinder sig et døgn efter angrebet stadig i nogle af de israelske byer, hvor de er i hårde kampe med israelske soldater.
Senest er det ifølge avisen lykkedes palæstinenserne at trænge ind i kibbutzen Magen øst for Gaza.
Israels hær planlægger at få alle civile væk fra de israelske byer nær Gaza.
Faren for, at krigen vil brede sig til andre dele af Mellemøsten, er voksende.
Et tegn på det var, da den shiamuslimske Hizbollah-milits i Libanon og Israel søndag morgen beskød hinanden med granater. Hizbollah støttes af Iran.
Hizbollah siger, at det er sket i solidaritet med Gaza.
- Vores historie, vores våben og vores raketter er med jer. Vi står alle sammen med jer, siger Hashem Safieddine, der er højt placeret i Hizbollahs ledelse.
I Alexandria i Egypten blev to israelske turister skudt og dræbt af en betjent.
Ved det overraskende angreb lørdag morgen blev der inden for kort tid sendt et hav af raketter fra Gaza mod mål i Israel.
5000 raketter oplyste Hamas, mens Israel mente, at det kun var det halve.
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde lørdag, at dette er en rigtig krig, som nu er i gang. Han tilbød oppositionen i Israel at træde ind i en samlingsregering.
Et af de store spørgsmål, der står tilbage søndag, er hvordan Israels berømmede og berygtede efterretningstjenester og hær kunne overse, at Hamas gennem meget lang tid planlagde at sende flere tusinde raketter mod Israel og iværksætte en landoperation.
- Dette angreb, der er uden fortilfælde, kom fuldstændig bag på Israel, siger Jonathan Panikoff, som er direktør ved tænketanken Scowcroft Middle East Security Initiative, til AFP.
- Jeg har hørt adskillige sammenligninger med 11. september, og mange israelere har virkelig svært ved at forstå, hvordan det kunne ske.
/ritzau/Reuters