Kig godt på de to tabeller placeret til højre for denne artikel.
Nærstuder dem. Og så kig så igen.
Sæt fingeren på plads nummer seks på den øverste liste, hvor der står Sverige. Der kunne og burde have stået Danmark. Den plads havde vi i hvert fald i 1970.
Kør så fingeren ned. Stop ved nummer 24. Først her rammer du Danmark anno 2005.
Rutsjeturen dokumenterer, at Danmark er den store taber på den absolut vigtigste globale hitliste - middellevetid.
Mens vi på de 35 år blot har opnået 4,6 år mere i middellevetid, har japanerne fået 10 år, tyskerne 8,6 år, newzealænderne 8,1 år, grækerne 7,3 år og svenskerne 5,9 år ekstra leveår.
»Det er en skræmmende kendsgerning, at vi slet ikke har formået at opnå de mange flere forventede leveår, som alle landene omkring os. Et lands rigdom og udvikling er kendetegnet ved, hvor lang tid vi lever,« siger Jes Søgaard.
Som et af verdens rigeste lande med verdens næsthøjeste skattetryk kunne man forvente, at danskerne lå i top.
Hver gang de andre lande over årene har rykket helbreds-brikken to felter frem, har Danmark kun rykket ét.
En del af forklaringen på den dårlige placering skyldes, at vi danskere nyder livet og alle dets goder. Vi ryger i stor stil, spiser stadig brun mad og har taget det bedste fra den sydeuropæiske alkoholkultur fra vores ferier i Spanien med vin dagligt og kombineret med den nordiske alkoholkultur, hvor store mængder tæller. Vi drikker meget og ofte. Og det har konsekvenser.
I starten af 1990 erne var debatten om den dårlige placering et stort politisk tema. Dengang fastslog et politisk nedsat udvalg, at den dårlige placering var en direkte årsag af vores livsstil.
Men den forklaring køber professor Jes Søgaard ikke. Han er en af landets førende sundhedsøkonomer og direktør i det uafhængige Dansk Sundhedsinstitut.
Selvom han ikke ud fra videnskabelige kriterier direkte kan dokumentere sammenhængen, er han slet ikke i tvivl:
»Vi har simpelthen kørt hospitalerne for stramt rent økonomisk. Og jeg anser det klart som en medvirkende årsag til den lavere middellevetid i Danmark. Vi har ikke fået de samme gode sundhedsresultater, som alle de andre lande. Fordi vi ikke har betalt prisen,« siger han.
Havde danskerne samme dødelighed som svenskerne, og fik samme middellevetid på 80,6 år, så ville mere end 7.000 danskere under 75 år undgå at dø i så tidlig en alder.
I Danmark dør hvert år omkring 60.000 mennesker.
Middellevetid 2005:
1 Japan: 82,0 år
2 Schweiz: 81,3 år
3 Island: 81,2 år
4 Australien: 80,9 år
5 Spanien: 80,7 år
6 Sverige: 80,6 år
7 Italien: 80,4 år
8 Frankrig: 80,3 år
9 Canada: 80,2 år
10 Norge: 80,1 år
OECD-snit: 79,9 år
11 New Zealand: 79,6 år
12 Irland: 79,5 år
13 Østrig: 79,5 år
14 Belgien: 79,4 år
15 Holland: 79,4 år
16 Malta: 79,4
17 Luxembourg: 79,3 år
18 Grækenland: 79,3 år
19 Storbritannien: 79,0 år
20 Tyskland: 79,0 år
21 Finland: 78,5 år
22 Korea: 78,5 år
23 Portugal: 78,2 år
24 Danmark: 77,9 år
25 USA: 77,8 år
26 Tjekkiet: 76,0 år
27 Mexico: 75,5 år
28 Polen: 75,1 år
29 Slovakiet: 74,0 år
30 Ungarn: 72,8 år
Kilde: OECD Health Data 2007
Middellevetid 1970:
1 Sverige: 74,7 år
2 Island: 74,3 år
3 Norge: 74,2 år
4 Schweiz: 73,8 år
5 Holland: 73,7 år
6 Danmark: 73,3 år
7 Canada: 72,9 år
8 Usbekistan: 72,9 år
9 Frankrig: 72,2 år
10 Grækenland: 72,0 år
11 Japan: 72,0 år
12 Spanien: 72,0 år
13 Storbritannien: 71,9 år
(OECD-snit: 71,8 år)
14 Italien: 71,7 år
15 New Zealand: 71,5 år
16 Irland: 71,2 år
17 Belgien: 71,0 år
18 USA: 70,9 år
19 Australien: 70,8 år
20 Finland: 70,8 år
21 Litauen: 70,8 år
22 Ukraine: 70,6 år
23 Malta: 70,5 år
24 Tyskland: 70,4 år
25 Luxembourg: 70,3 år
26 Østrig: 70,0 år
27 Polen: 70,0 år
28 Letland: 69,9 år
29 Slovakiet: 69,8 år
30 Tjekkiet: 69,6 år
Kilde: OECD Health Data 2007