Af Lars Igum Rasmussen, laig@avisen.dk
Landets politikere er de eneste, der kan hjælpe de afkræftede hospitaler.
Ifølge sundhedsøkonom Jes Søgaard, direktør i Dansk Sundhedsinstitut (DSI), er Danmark nødsaget til at investere massivt i sundhedsvæsenet, hvis vi ønsker behandling i international verdensklasse, som regeringen lover. Og løse årtiers økonomiske udsultning af hospitalerne. Men investeringen skal være målrettet over 20 år.
»Vi bør vedtage langsigtet investeringsplan på tværs af politiske skel, der lægger rammerne for, hvordan vi kan få et bedre sundhedsvæsen. Vi skal gå ind og lave konkrete planer på hvert sygdomsområde udarbejdet af fagfolk ¿ som vi nu ser det på kræftområdet. Det kan ikke være rigtig, at vi kun kan håndtere et sygdomsområde ad gangen,« siger han.
I 1990 erne fik danskerne en hjerteplan, omkring årtusindskiftet var psykiatrien i fokus nogle år, og VK-regeringen har satset på kræftbehandlingen.
Men penge skal ikke tilføres i blinde, som det er sket i mange lande.
»Uden mål og retning er pengene i mange andre lande bare forsvundet, og det må ikke ske,« siger Jes Søgaard.
Han nævner eksemplet Norge. Olieeventyr har de seneste ti år skullet forbedre befolkningens sundhed, lød det fra politikerne. I modsætning til den vestlige vækst på sundhedsbudgetterne på fire procent, har Norge skudt helt op til otte procent mere i sundhedsvæsenet hvert år. Men uden held.
»Uden mål og retning er pengene bare forsvundet. Det skal vi tage ved lære af,« siger han.