Hvis et barn kun siger flygtigt undskyld og så drøner videre, for så er det ligesom overstået, så er der måske nogle brikker, der ikke er faldet helt på plads.
For børn forstår ikke bare af sig selv, hvad der egentlig ligger bag en undskyldning. Det skal de lære - og det gør de ved at observere blandt andre deres forældre. Børn aber nemlig efter.
- Hvis man som forælder ikke får vist barnet betydningen af en undskyldning, så har barnet ikke en chance for at vide, hvad det er - ud over et tomt ord, fortæller familieterapeut Vibeke Dalum.
For at lære barnet en model for at undskylde kan man starte med at gennemtænke sine egne undskyldninger og uddybe dem - gerne over for barnet.
- Og det er faktisk, uanset hvor gamle de er. For jo mere man gør det, jo mere får de en fornemmelse af, hvad en undskyldning er, forklarer Vibeke Dalum.
For eksempel hvis man har været urimelig eller er kommet til at tale hårdt til barnet og vil give en reel undskyldning.
Det kan man sagtens gøre, før barnet egentlig forstår det. På et eller andet tidspunkt tager barnet det til sig og kan anvende det på sin egen måde, forklarer Vibeke Dalum.
Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen er enig i, at man skal bruge undskyldningen som en anledning til at give barnet en model for, hvordan man undskylder - og hvad baggrunden er:
- Der er det vigtigt, at man går hen til barnet og siger: "Ved du hvad Gustav, det må du virkelig undskylde, det var forkert af mig at stå og råbe sådan af dig. Jeg kunne se, at du blev ked af det, og jeg kunne se, at du slet ikke gjorde det med vilje. Undskyld at jeg sagde sådan. Er vi gode venner igen?", foreslår hun.
Jo flere gange barnet har set det derhjemme, jo større er chancen for, at det adopterer den tilgang og generaliserer det til andre situationer, hvor barnet selv har gjort en anden ked af det. Eksempelvis i børnehaven eller i skolen, siger børnepsykologen.
Hvis barnet har gjort en anden ked af det, er det også vigtigt, at man ikke bare tvinger barnet til at undskylde for at komme hurtigt videre i teksten.
Her må man tage barnet i hånden og gå hen til den, der blev ked af det, opfordrer børnepsykologen.
Så kan man tage barnet igennem forløbet: Du ville gerne have cyklen, så du tog den fra ham. Prøv at se ham nu. Tror du, han blev ked af det? Ville du være blevet ked af det, hvis han tog cyklen fra dig?
- Først derefter kan barnet sige: "Jamen det var ikke meningen, at jeg ville gøre det". Og så kan man sige undskyld, forklarer børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.
/ritzau fokus/
Af Anna Raabæk/ritzau fokus/