Da filmen 'Fligt of the Navigator' blev udgivet i 1986 var den ikke blandt de mest populære film i biograferne, men da den kom på VHS gik den hen og blev en vaskeægte kultfilm. Nu har Disney planer om at genindspille filmen. Det skriver The Hollywood Reporter.
Den originale film handler om en 12-årig dreng, som bliver bortført af et rumskib i 1978. Da han kommer tilbage otte år senere, er han stadig 12 år, og han kan ikke huske, hvad der er sket. NASA's forskere finder dog en sammenhæng mellem drengen og et nedstyrtet rumskib, og de vil derfor have fingre i ham.
Brad Copeland, der blandt andet har skrevet serien 'My Name is Earl', er blevet sat til at skrive den nye udgave af filmen. John Hyde, der producerede den første film, har fået genvalg og står også i spidsen denne gang.