Salt er udskældt, fordi et for højt indtag kan være forbundet med helbredsproblemer i form af forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og mavekræft ifølge Fødevarestyrelsen.
Og for ni ud af ti indeholder den daglige kost mere salt end anbefalet.
- De største kilder til salt i vores mad er brød og kød - herunder kødpålæg - men for eksempel ost og færdigretter bidrager også med en del salt, lyder det fra Fødevarestyrelsen.
Og frokosten kan være en højdespringer på saltkontoen.
Fødevarestyrelsen anslår, at en frokost med rugbrød og traditionelt pålæg løber op i omkring 4,5 gram.
Når man sammenholder det med, at det anbefalede daglige indtag er højst 5-6 gram, så er der ikke meget tilbage til de øvrige måltider.
Men der kan være noget at hente ved at se sine frokostvalg efter i sømmene. Der er nemlig stor forskel på saltindholdet på tværs af supermarkedets hylder.
- Der er tvungen næringsdeklaration på de fleste fødevarer, og salt skal altid deklareres. Så man kan vende pakken om og sammenligne saltindhold på forskellige fødevarer, fortæller Heddie Mejborn, som er seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet.
- Saltindholdet i industribrødet er faktisk reduceret en del i de senere år i modsætning til meget af bagerbrødet - især fra nogle af trendbagerne, fortæller Heddie Mejborn.
For at få Nøglehulsmærket må rugbrød højst indeholde 1,2 gram salt per 100 gram.
Hun fortæller, at det er en god idé at gå efter brød med Nøglehulsmærket, fordi der her bliver stillet krav til, hvad saltindholdet må være.
- Man kan også kigge efter det orange Fuldkornsmærke, som har samme krav til salt som Nøglehulsmærket, men desuden lidt skrappere krav til minimumsindhold af fuldkorn, tilføjer Heddie Mejborn.
Fødevarestyrelsens råd til at skære ned på salt til frokost er, at man kan tage udgangspunkt i grønt. Det kan være som pålæg, gnavegrønt eller salat. Man kan også se på frugt som muligt pålæg.
Brødet skal gerne være rugbrød eller andet fuldkornsbrød og pålægget gerne magert kød, ost eller æg. Vælg gerne mindst en slags fiskepålæg - og gerne af den fede slags, skriver Fødevarestyrelsen.
- Vælger man fiskepålæg, så har sild i glas og rejer et ret højt saltindhold, mens fiskekonserves som makrel i tomat og tun i vand eller olie har et lavere indhold, fortæller Heddie Mejborn.
Hun råder også til at være opmærksom på, at saltindholdet varierer meget i forskellige typer ost.
Det er eksempelvis meget lavere i hytteost og mozzarella end i de gule oste som for eksempel Danbo-typerne, forklarer hun.
/ritzau fokus/
Af Anna Raabæk/ritzau fokus/