Der kan skæres i den offentlige sektor, uden at det går ud over den service, det offentlige leverer. Det udsagn erklærer to ud af tre DF-vælgere sig helt eller delvist enige i i en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.
Dermed er DF-vælgerne akkurat lige så positive over for offentlige besparelser som Venstre-vælgerne og blå bloks vælgere som helhed. Og den melding bliver modtaget med kyshånd hos Venstre.
- Det siger da noget om, at Dansk Folkepartis vælgere også på det her område deler vores synspunkter om, at den offentlige sektor populært sagt kan løbe lidt længere på literen, og at der er områder, hvor vi kan finde besparelser. Også her er der grobund for, at vi kan finde fælles fodslag med Dansk Folkeparti, siger Venstres økonomiordfører Jacob Jensen til Ugebrevet A4.
Valgtema
Han peger på aktiveringsindsatsen og udlændingeområdet som oplagte områder at starte jagten på offentlige besparelser. Besparelser i den offentlige sektor – og ikke mindst Venstres forslag om nulvækst – bliver et af de absolutte hovedtemaer i den kommende valgkamp.
Mens Socialdemokraterne vil slå hårdt på at bevare ’Det Danmark, du kender’ med en dertilhørende vækst i det offentlige forbrug på 0,6 procent, så vil Venstre med nulvækst argumentere imod, ’at verdens største offentlige sektor bliver endnu større.’
I blå blok har Dansk Folkeparti påtaget sig rollen som velfærdssamfundets beskytter og talt for en offentlig vækst på 0,8 procent.
DF: Det er interessant
Partiets finansordfører, René Christensen, kalder det ’interessant’, at de fleste DF-vælgere i undersøgelsen erklærer sig enige i, at offentlige besparelser kan gennemføres uden at sænke serviceniveauet.
- Når man tænker på, hvad vi bruger skattekronerne til, så kan jeg da også sagtens finde områder, hvor der kan spares. Udgifterne til udviklingsbistand stiger igen; regeringen har lempet tilgangen for asylansøgere, og det koster mange penge; vi bruger et tocifret milliardbeløb på at anbringe børn uden for hjemmet. Der
er flere steder, hvor man godt kunne skære ned, uden at det ville betyde noget for borgernes service, siger han til Ugebrevet A4.
Men René Christensen understreget, at det ikke er et tegn på, at Dansk Folkeparti er på vej til at give efter for Venstres ønske om nulvækst.
- Selvfølgelig kan det offentlige godt spare penge, men der er til gengæld mange steder, hvor vi mener, at der er brug for flere penge. Vi ved, at vi lever længere, og det er vi glade for. Men det betyder også, at der bliver større pres på sundhedsvæsenet, og at der bliver flere ældre, som har brug for hjælp i hjemmet eller en plads på et ældrecenter, siger han.
Ikke et generelt skifte
På Syddansk Universitet advarer professor ved Institut for Statskundskab Asbjørn Sonne Nørgaard da også mod at overfortolke resultatet.
- I den her undersøgelse ligner Dansk Folkepartis vælgere højrefløjens vælgere, selvom de på velfærdsområdet som regel minder mest om de socialdemokratiske vælgere. Men jeg er ret overbevist om, at det ikke skyldes et generelt skifte, siger Asbjørn Sonne Nørgaard og fortsætter:
- Hvis man havde stillet opfølgende spørgsmål om, hvor der kan spares, og hvor der ikke kan spares, så ville DF-vælgerne formentlig have ligget meget tættere op ad de socialdemokratiske vælgere på de klassiske velfærdsområder som skoler, sygehuse og ældreplejen.
S tvivler på DF
Hos Socialdemokraterne tvivler finansordfører Jesper Petersen på, at Dansk Folkeparti vil stå fast på sit ønske om en større offentlig sektor, hvis regeringsmagten skulle skifte efter næste valg.
- Det har jo mange gange tidligere under VKO-tiden været sådan, at hvis Dansk Folkeparti fik stramninger på udlændingepolitikken, så har Pia Kjærsgard og Kristian Thulesen Dahl været enormt fleksible i forhold til at lægge stemmer til for eksempel dagpengereformen, efterlønsforringelser og en helt skæv skattepolitik.
Indtil videre er det mest i tale og ikke så meget i handling, at Dansk Folkeparti har stået sammen med den almindelige lønmodtager, siger Jesper Petersen til Ugebrevet A4.