Der er ingen slinger valsen, når man spørger danskerne: Der skal åbnes for pengekassen og bruges mere på velfærd. To ud af tre danskere mener, vi bør bruge flere penge på for eksempel ældrepleje, sygehuse og børnepasning.
Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for fagforbundet FOA.
Omvendt er det kun en ud af femogtyve, som synes, der bliver brugt for mange penge på området.
- Tallene vidner om, at danskerne synes, skruen er strammet for meget. Der er skåret for kraftigt på de store velfærdsområder, og det kan mærkes. Både hos befolkningen og hos personalet, siger Dennis Kristensen, formand for FOA.
Tendensen gælder i alle befolkningsgrupper, men der er flere kvinder end mænd, som vil bruge penge på velfærd. Desuden er det næsten kun mænd, som mener, der skal skæres på velfærden, og der er en tendens til, at de har en lang videregående uddannelse.
- Jeg synes egentlig, at det er lidt usolidarisk, at mange af dem, der har fået betalt en lang videregående uddannelse og dermed ligger i den høje ende af lønskalaen, ikke er lige så ivrige efter at bruge flere penge på velfærd som dem, der ikke har så lang en uddannelse. Men det er jo selvfølgelig lettere at sige, at der ikke skal bruges flere penge, når man selv har råd til at købe sig til flere ydelser, siger Dennis Kristensen.
Færre ønsker skattelettelser
Valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet er ikke overrasket over undersøgelsens resultat. Sådan har befolkningens holdning set ud i mange år, fortæller han.
Man har nemlig lavet lignende undersøgelser af befolkningens holdning til det offentlige forbrug på en række områder efter hvert valg siden 1994. Der er en tydelig tendens til, at flertallet ønsker, at bruger flere penge på sundhedsvæsnet, daginstitutioner og især hjemmehjælp til ældre. Kun ganske få ønsker at skære, forklarer han.
Det kan selvfølgelig hænge sammen med, at det er lettere at bruge penge end at sige, hvor de skal findes, siger Rune Stubager, men det er ikke hele forklaringen.
- Også når man spørger folk, om de foretrækker lavere skat eller forbedringer i den offentlige service, ønsker de fleste bedre service. I 90’erne var det mere lige fordelt, men siden 2001 er det gået i den retning, forklarer han.
Partier ude af trit
Ved den seneste undersøgelse, der blev lavet i 2011, valgte 68 procent bedre offentlig service, mens kun 32 procent foretrak skattelettelser.
- Der sker en ændring i takt med, at vi rent faktisk har fået skattelettelser. Så folk registrerer, hvad der sker, vurderer valgforskeren.
Derfor kan man også sige, at mange partier er ude af trit med vælgerne på det her område, medgiver Rune Stubager.
- Der er ikke den appetit på skattelettelser – i hvert fald når det stilles op over for offentlig service – som man nogen gange ser i Folketinget, siger han.
Ingen gider kultur
Man kan genkende ønsket om bedre offentlig service på andre områder, for eksempel politiet, fortæller Rune Stubager.
Til gengæld synes de fleste, vi bruger for mange penge på flygtninge – bortset fra 2007, hvor det balancerede. Det samme kan man se med hensyn til ulandsbistand, mens spørgsmålet, om hvor meget samfundet skal bruge på kontanthjælp, ligger ret lige.
Der er dog et bestemt område, hvor flertallet altid synes, staten bør bruge færre penge:
- Kulturelle formål er et område, der altid er et stort spareobjekt. Der er altid en overvægt, som synes, at det bruger vi for mange penge på, siger Rune Stubager.