Fra mange sider lyder der positive toner, før regeringen i dag orienterer Børne- og Undervisningsudvalget om sin nye folkeskolereform. Men det er ikke alle tommelfingre, der peger opad.
Blandt andet er Dansk Folkeparti kritisk over for idéen om en heldagsskole. Skolebørn skal kun undervises fra klokken 8 til 14, så de også har tid til at gå til spejder, dyrke sport eller lege.
Sådan siger partiets skoleordfører Alex Ahrendtsen. Han vender tommelfingeren nedad for heldagsskolen med 37 timer i de største klasser, mens Venstres ordfører Karen Ellemann har taget mere positivt imod regeringens forslag.
- Dansk Folkeparti er modstander af heldagsskolen. Vi vil maksimalt gå med til 8-14. Der skal også være plads til forenings- og musikliv, og forældrene skal have lov til at have eleverne hjemme om eftermiddagen, siger han.
- En heldagsskole: Nej tak. Vi ønsker ikke en kasernestat, fastslår Alex Ahrendtsen.
Han og de andre partiers skoleordførere orienteres mandag kl. 12.30 om regeringens folkeskolereform. Flere ting er sluppet ud om reformen.
Elever skal undervises af lærere i deres linjefag, så lærerne efteruddannes for én milliard kroner. Desuden skal elever lære engelsk fra 1. klasse.
Dansk Folkeparti støtter, at lærerne kun må undervise i linjefag, men ser skeptisk på engelsk fra 1. klasse. Folkeskolen burde hellere rykke tyskundervisning frem til 5. eller 6. klasse, mener Alex Ahrendtsen.
- Vi har brug for gode tyskkundskaber, hvor det kun går én vej: Nedad. Tyskland er vor største samhandelspartner og har stor betydning for Danmark kulturelt, siger han.
Folkeskolen kunne lære af friskolerne, mener Alex Ahrendtsen, som får støtte af Liberal alliances ordfører Merete Riisager.
- Heldagsskole betyder i virkeligheden, at man vil institutionalisere børn i langt højere grad end i dag, og man vil lægge bånd på deres tid i en grad, som ingen af os voksne vil bryde sig om.
- Børnene får færre muligheder for at være sammen med deres forældre, siger Merete Riisager.
/ritzau/