Manden, der kludrede sig ind i valgkampen med udokumenterede anekdoter og en bemærkelsesværdig passiv stil i de første debatter, har tydeligvis erkendt, at der er brug for en ny offensiv.
Der er nu fløjtet op til 2. halveg. Det er som bekendt her, at kampen afgøres. Og for Lars Løkke Rasmussens vedkommende sker det med glidende tacklinger og nye knopper på fodboldstøvlerne.
Løkke behøver ikke kampagnerådgivere til at fortælle sig, at der har været brug for en ny taktik. Han har kunnet set, hvordan meningsmålingerne har ædt blå bloks komfortable forspring i en grad, som de færreste troede muligt. Med det resultat, at det samlede billede her 10 dage før valget er dødt løb, men med en svag hældning til rødt flertal.
Jeg vil selv kigge på de kommende dages meningsmålinger med ekstra stor opmærksomhed. De vil nemlig give os et fingerpeg om, hvordan vælgerne reagerer på Løkkes to nye slagnumre i valgkampen – udlændinge og løftebrud.
Mens Helle Thorning-Schmidt følger sin drejebog, har Lars Løkke Rasmussen nu ændret kurs og valgt at spille de to kort, som tidligere har givet de borgerlige stor gevinst.
Udlændingetemaet, som ikke fyldte meget i valgkampens første uge, blev hjulpet godt på vej af en salafist, der i weekenden gik til angreb på det danske demokrati – hvilket ganske berettiget udløste stor medieopmærksomhed og udbredt forargelse.
Løkke ved godt, at ingen regering kan lukke munden på en sådan rabiat stemme - men bruger alligevel manden som eksempel på, at der kommer for mange udlændinge til Danmark, og at vi giver dem alt, alt for gode forhold. Sådan er politik også.
Formået er klart: Der skal skabes usikkerhed om Socialdemokraternes udlændingepolitik blandt de vælgere, som er tvivl, om de skal stemme på Socialdemokraterne, Venstre eller DF. Og usikkerheden gælder både antallet af udlændinge, der kommer til Danmark med en S-ledet regering, og de mange milliarder, som skal bruges på dem i stedet for på syge, børn og gamle.
I forhold til løftebrudsdiskussionen har Løkke fået hjælp fra de Radikale, som højlydt flirter med højere boligskat og lavere topskat. Det går lodret imod regeringspartnerens ønske om at skabe ro om danskernes økonomi. Og igen spiller Venstre på usikkerheden hos den gruppe vælgere, der i sidste ende kan komme til at afgøre valget.
Hos Venstre håber man, at det kan få svingvælgere til at vende ryggen til Thorning af frygt for, at hun er nødt til at give markante indrømmelser til Morten Østergaard i forhandlingerne om et nyt regeringssamarbejde.
Med til historien her hører dog, at den nye radikale leder vil møde op til eventuelle forhandlingerne med langt mindre pondus end sin forgænger, Margrethe Vestager. Ikke mindst fordi hans parti står til markant tilbagegang.
Derfor er der også et snert af desperation over Venstres justerede kampagnestrategi. Og det er da også kun en uge siden, at Løkke foran flere rullende tv-kameraer slog fast, at han ikke ville bruge tid i valgkampen på at tale om brudte løfter, men holde sig til at tale om sin egen politik.
Det er således lidt af et løftebrud, som Løkke selv har begået her halvvejs i valgkampen. Men dermed ikke sagt, at dette ikke kan have en effekt. Og derfor er det også nu, at den S-strategi, som siden nytårstalen i januar har øget Thornings popularitet og vælgeropbakning, for alvor skal stå sin prøve.
Tror danskerne på hende, når hun siger, at hun fører en stram udlændingepolitik? Og er det lykkedes at trække Thorning så fri af løftebruds-diskussionen, at hun undgår, at de afgørende midtervælgere, som er vendt tilbage til rød blok, får kolde fødder?
Det er lidt en tryktest, som de kommende dage vil vise os et resultat af.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.