I syv film har den populære britiske skuespillerinde, Judi Dench, spillet James Bonds chef i efterretningstjenesten MI6.
Men faktisk endte hun med at sige ja til rollen som M i sin tid, fordi hendes nu afdøde mand syntes, at det var en rigtig god idé.
- Det var min mand, der sagde "Åh, du skal sige ja til rollen som M, så jeg kan sige, at jeg bor sammen med en Bond-kvinde", fortæller Judi Dench til avisen New York Daily News.
Hun er aktuel i sin syvende Bond-film "Skyfall", der for få uger siden havde premiere her hjemme.
Selv er hun da også vild med film-serien.
- Den er en del af Storbritannien. Den er en del af vores psyke, siger hun.
Den 77-årige skuespillerinde fik på et tidspunkt chancen for at besøge det rigtige MI6, og her fik hun en helt speciel souvenir.
- Vi spiste en frokost, og så gav de mig et kamera - et lille kamera.
- De sagde "Det her har været brugt til at opklare noget. Vi kan ikke sige hvad", fortæller Judi Dench.
- Da jeg åbnede etuiet stod der "Til M fra C", fordi at chefen for det rigtige MI6 bliver kaldt C. Så det er en ejendel, jeg har meget kær, fortæller Judi Dench.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.