Mange fyre er vilde med den smukke danske skuespiller Julie Zangenberg.
Og spørger man skuespillerens agent, Elisa Lykke, ville James Bond også være helt vild med hende, skriver Se og Hør.
Agenten mener nemlig, at Julie Zangenberg er så lækker, at hun ville være et godt bud på den næste Bond-babe.
- Hvis jeg skulle vælge en dansk kvinde til at spille Bond-babe, skulle det selvfølgelig være Julie Zangenberg, sagde Elisa Lykke til Se og Hør, da hun ankom til premieren på den nyeste James Bond-film 'Skyfall', og fortsatte:
- Hun har en sødme og er sexet. Der er ikke et gram fedt på hendes krop.
Den blonde skuespiller springer snart ud i den provokerende film 'Viceværten', hvor hun spiller en ung villig sex-dukke, der lægger krop til midaldrende mænds sex-lyster.
Hun fik sit gennembrud for titelrollen i filmen 'Klatretøsen' som bare 13-årig og har i øvrigt medvirket i indtil videre tre sæsoner i 'Live fra Bremen'.
Kilde: seoghoer.dk