Af forfatter Karen Søndergaard Jensen
Dagmar selv følte sig uretfærdigt behandlet. Hun sagde, at faderen havde været hård ved hende – og også for hård med fysisk afstraffelse. Farfaren forgreb sig på hende, da hun ikke var ret gammel. Den oplevelse har givet hende antipatien mod mænd og sex. I hvert tilfælde formåede hun ikke at opleve erotikken som andet end et pressionsmiddel i årene fremover. Hun havde mange skiftende partnere og var meget ustabil i forholdene. Når tingene blev for problematiske, så gik hun hjemmefra.
Idéen til adoptioner fik hun en dag, hvor hun hørte om et par, der havde adopteret et barn. De havde fået et engangsbeløb på 300 kroner for det, hvilket svarede til en årsløn dengang.
De købte et hus for de penge, men der skete det, at barnet døde efter to uger af en lungebetændelse. Dagmar kunne straks se mulighederne. Husk på, at vi er i en tid, hvor moralen er i højsædet, og det at få et barn uden for ægteskab var ildeset.
Derfor var der altid mange annoncer, hvori kvinder søgte efter et hjem til deres børn. Det kunne være adoptioner eller plejeforløb. Men der var mange penge i det.
Dagmar købte statussymboler for pengene: Nyt tøj og møbler til stuen. Alt sammen i håb om at få anerkendelse fra familie og omgangskreds.
Så kan man spørge sig om, hvordan det kunne gå så galt for under 100 år siden? Hvorfor var der ikke nogen der reagerede?
Her skal man tænke på den anderledes samfundsstruktur. Der var ikke nogen formaliserede krav og opfølgning på fødsels- og dødsattester. Dagmar-sagen var faktisk medvirkende til, at vi fik folkeregisterloven herhjemme.
Desuden kan man spørge sig selv, om noget mentalt rask individ har fantasi til at forestille sig de handlinger, som Dagmar udførte.
Og man skal huske på, at Dagmar flyttede meget. Når jorden brændte under hende på én adresse, så rykkede hun videre. Hun anvendte forskellige efternavne over for kvinderne, og som tiden gik, indrykkede hun færre annoncer selv, og nøjedes med at besvare dem, som kvinderne satte i avisen.
Hvis du vil læse mere om Dagmar Overbys historie og motiver, kan du læse hele Karen Søndergaard Jensens udlægning over for Nyhedsavisen på www.avisen.dk/thho