Det har længe været et mysterie, hvad dine jeans' højre minilomme er til. Der har siden de første Levi-Strauss kom i 1873 været en del gætterier på dette. Det vil sige, måske ikke så mange dengang, da man udmærket vidste, hvad lommen skulle bruges til.
Men sidenhen har der været gættet på alt lige fra opbevaring af en guitar-plekter, et "hvilested" for din tommelfinger, en lomme til en lighter, småmønter og meget andet.
Men ifølge Levi Strauss & Co’s egen historiker, Tracey Panek, så har lommen en helt speciel – eller havde – funktion i gamle dage. I stedet for bare en del af designet, skulle lommen være beregnet til bærerens lommeur. Det var jo arbejdsbukser – og hårdt arbejde dengang – så man skulle passe på sit ur, var man så heldig at have et sådan. Lommen var en anelse større, da et lommeur fra dengang ville have svært ved at passe ned i den lille lomme i dag.
- De aller-ældste Levi Strauss & Co.-bukser i arkiverne er fra 1879, og det er et par jeans, som mangler det ene ben og er repareret med lapper rundt omkring. Også her er den lille lomme nittet på, fortæller historikeren og tilføjer, at der på et rigtig tidligt tidspunkt i produktionen var jeans med kun en baglomme. Men da de fire lommer samt den lille lomme foran kom, så blev bukserne døbt, "fem-lomme-bukser", og de blev de mest populære, som firmaet solgte.
Hun fortæller videre, at designet stort set har været uændret på de såkaldte 501's siden starten af 1900-tallet. På nær under Anden Verdenskrig. Her havde man brug for alt det metal, der kunne skrabes sammen, så mange af de små nitter ved alle cowboybuksernes lommer måtte lade livet i den periode.
Verdens ældste par jeans er fra 1879 – med minilomme. Foto: Levi Strauss & Co.
Det betød ikke så meget, da nitterne nu mere havde en designmæssig betydning end en egentligt hensigt. Men sådan var det ikke tilbage i 1871. Her opfandt skrædderen Jakob Davis fra Reno i Nevada de små nitter, som gjorde hans jeans langt mere holdbare end konkurrenternes, for uden nitter til at holde sammen på syningerne, var jeans ikke så holdbare - dengang.
Davis havde dog ikke de $68 til at søge patent på dem, men det havde den driftige Levi Strauss fra San Francisco, som betalte og fik Davis op til den californiske kystby for at overse produktionen.
Mange prøvede at efterligne de berømte jeans, men Levi Strauss sagsøgte dem alle ihærdigt, så da patentet udløb i 1890, var hans og Davis' bukser de bedst sælgende og førende på markedet, og det har de været lige siden.