KOMMENTAR: Midt i første halvleg slår FCK en kontra. Et par hurtige afleveringer, og Grønkjær er fri i højre side af Aberdeens straffesparksfelt. Skuddet ender i sidenettet til stor ærgrelse for fløjspilleren, der kunne have sendt sit hold på sejrskurs.
Men den fatale aften i Aberdeen, der endte med et chokerende dansk 0-4-nederlag, var også en forbier for Jesper Grønkjær. Og blandt andet derfor tabte FCK. For sådan hænger det for ofte sammen hos københavnerne, der særligt i de europæiske kampe er i gang med at hænge hele hatten op på landsholdsstjernens præstationer.
Det er oplagt at rette skytsene mod forsvasret, hvor især Antonsson faldt helt igennem, men i UEFA Cuppens gruppespil har FCK haft meget svært ved at skabe chancer og kun scoret et enkelt mål – på straffe.
Når Grønkjær har en off day, fungerer holdet ikke. Og det vækker minder om, da klubben tilbage i 1998 hentede selveste Brian Laudrup til klubben. Her turde ingen gøre andet end at spille bolden til hovedpersonen og så ellers stå og kigge på i benovelse.
Hvad der skulle åbne helt nye offensive muligheder, blev i virkeligheden til offensive begrænsninger.
Træder ud af skyggen
FCK har udviklet sig enormt siden dengang, og der er i dag langt flere profiler og landsholdsspillere på holdet. Derfor burde det ikke være et problem at få Grønkjær til at blomstre, uden at han skal slæbe hele læsset. Og vi ved jo, at spillere som Atiba Hutchinson, Libor Sionko og Marcus Allbäck kan. For i de kampe, hvor Jesper Grønkjær ikke har været med, er resten af holdet trådt ud af skyggen og har løftet opgaven.
Vi så det, da Ajax Amsterdam sensationelt blev slået ud af kvalifikationen til sidste års Champions League, og vi så det i flere af de efterfølgende europæiske kampe.
Jesper Grønkjær ER stjernen på holdet. Men han kan ikke være banens bedste hver gang. Og han kan være småskadet som mod Aberdeen.
Holdkammeraterne må tage et ansvar og levere varen. Også når Grønkjær er med.