Når 28-årige Nikolaj sætter sig foran computeren og henter musik fra de ulovlige fildelingstjenester på internettet, skammer han sig ikke. Den københavnske ph.d-studerende har det nærmest fint med illegalt at downloade sange med tidens største navne uden at betale for det.
»For det første har jeg sidenhen købt op mod halvdelen af musikken i en pladebutik. For det andet gider jeg ikke dele filerne med andre, da jeg henter musikken via min arbejdsgivers computer og ikke vil give ham ballade. Rent faktisk får jeg mest dårlig samvittighed over at belaste internetforbindelsen, når jeg downloader,« smågriner musikpiraten, hvis efternavn er redaktionen bekendt.
Selvom Nikolaj ønsker at være anonym, er der en minimal risiko for, at han bliver fanget. Nikolaj er nemlig langtfra alene. I en meningsmåling, som analyseinstituttet Userneeds har foretaget for Nyhedsavisen, fremgår det, at 3 ud af 10 danskere godt kan forsvare at hente ulovlige musik- og filmfiler til eget forbrug.
Tallet overrasker ikke umiddelbart Morten Rosenmeier, der er lektor i immaterialret ved Københavns Universitet.
I teorien kunne det ligefrem være meget højere, vurderer han:
»Hvis 30 procent siger, at ulovlig downloading er o.k., så er der sikkert endnu flere, som ikke siger god for det, men gør det alligevel,« siger Morten Rosenmeier.
Dårlige undskyldninger
Han forklarer den afslappede holdning til piratkopieringen i cyperspace med, at det ofte foregår for lukkede døre og i den absolutte privatsfære:
»Det er det samme som det med at køre lidt for hurtigt og arbejde sort. Sådan noget bliver let undskyldeligt, og mens folk downloader ulovligt, tænker de, at de ellers ikke havde købt pladen alligevel. På den måde er kunstnere og pladeselskaber jo ikke gået glip af noget.«
Lektoren mener, at underholdningsbrancen bør bruge sine kræfter på at skabe en holdningsændring til ulovlig downloading i stedet for at satse på informationskampagner, der ofte forsøger at skræmme piratkopister, og en advokat-enhed, der skal opspore dem.
Sådan føler direktøren for pladeselskabsorganisationen IFPI Danmark, Jesper Bay, til dels også, at tingene bliver gjort:
»Men man lægger altid mere mærke til stokken end guleroden. Det er svært at tage vores gode råd alvorligt, hvis ikke det har konsekvenser at ignorere dem. Det nytter jo heller ikke at sætte en fartbegrænsning på 110 km/t, hvis man ikke kontrollerer, om folk overholder den.«