Sindslidende mennesker kan sulte sig selv ihjel på kommunale bocentre, uden at personalet kan gøre noget som helst ved det.
Det forklarer tidligere embedslæge, Bente Møller, der var medforfatter til en rapport om en række uventede dødsfald blandt yngre psykisk syge på bocentrene i Københavns Kommune.

I forbindelse med undersøgelsen stødte embedslægerne på sagen om den yngre skizofrene beboer, der nægtede at tage imod behandling for sin sygdom og på grund af sin psykotiske tilstand kun spiste ganske få fødevarer. Til sidst fik beboeren tegn på blodmangel og døde.

Forsøgte at motivere

»Alle mennesker har ret til at bestemme over deres eget liv – også psykisk syge. Personalet forsøgte igen og igen at motivere beboeren til behandling og til at spise, men beboeren ønskede ikke dette. Mere kunne de ansatte ikke gøre,« siger Bente Møller og forklarer, at det flere gange blev vurderet, om der var grundlag for at tvangsbehandle den pågældende beboer.

Men det fandt hverken den psykiatriske konsulent på bocentret eller lægerne på den psykiatriske afdeling, som beboeren var tilknyttet.

»Man kan kun tvangsbehandle under indlæggelse, og en tvangsindlæggelse kræver, at man er psykotisk og frembyder en nærliggende eller væsentlig fare for sig selv eller sig andre. ’Fare’ er sådan noget som alvorlige trusler om selvmord – ikke, at man ikke spiser,« siger Bente Møller.

Hun forklarer endvidere, at sindslidende også kan indlægges til tvangsbehandling på såkaldt ’gule’ papirer. Det kan ske, hvis man har en formodning om, at patienten ved behandling af sindssygdommen kan blive helbredt – eller at der er udsigt til en betydelig eller afgørende bedring af sindssygdommen og at undladelse af tvangsindlæggelse vil forhindre dette.