Den stort anlagte plan fra S-SF om at vi alle sammen skal arbejde 12 minutter mere om dagen, har en bivirkning.

Det bliver nemlig svært at øge arbejdstiden uden at tvinge det offentlige til skære ned på antallet af medarbejdere.

Sådan lyder en af konklusionerne i rapport fra De Økonomiske Vismænd, som netop er udkommet.

Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, Michael Svarer, mener, at Vismændenes konklusion understreger, at de tal, som har været fremme i S-SF-planen, formentlig ikke holder.

"Man skal ikke forvente, at det er noget, som giver rigtig mange milliarder. I starten hørte vi, at hvis vi arbejder en time mere om ugen, så kan det give 15 milliarder om året. Det, som vismændene løfter en finger op for, er, at selv hvis vi arbejder en time mere om ugen, så skal vi ikke regne med mere end fem milliarder," siger økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, Michael Svarer.

Årsagen til at det offentlige må klare sige med færre folk er, at en øget arbejdstid i det offentlige også vil betyde, at der skal bruges flere penge på løn. Samtidig vil staten blive tvunget til at hæve de offentlige ydelser.

Pengene skal jo som bekendt findes et sted, påpeger Vismændene, der mener, at det formentlig må ske ved at skære ned på antallet af offentligt ansatte.

"En højere arbejdstid vil for et uændret antal offentlige ansatte indebære højere offentlige lønudgifter. For at opnå den fulde effekt på saldoen må antallet af offentligt ansatte derfor reduceres, svarende til den højere arbejdstid," lyder det.

Vismændene gentaget i sine forslag - som den er skete ved flere tidligere lejligheder - at et opgør med efterlønnen er det mest virkningsfulde politiske værktøj til bedre balance i de offentlige kasser.

"En efterlønsreform er den mest effektive måde, hvorpå beskæftigelsen kan øges og de offentlige finanser forbedres," skriver Vismændene.