To danske soldater har mistet livet i kamp i Afghanistan.
Det drejer sig om den 24-årige konstabel Mikkel Keil Sørensen og den 22-årige konstabel Thorbjørn Ole Reese, der begge tilhørte Den Kongelige Livgarde.
Drabene skete under hårde kamphandlinger mellem danske styrker og Taleban i Upper Geresk Vally i Helmand-provinsen i den sydlige del af Afghanistan, onsdag aften klokken 19 dansk tid. Oplysningerne er foreløbig ret sparsomme, men kampene varede flere timer, og de danske styrker blev blandt andet støttet af kamphelikoptere.
De pårørende er blevet orienteret, oplyser Hærens Operative Kommando klokken 2.33 natten til torsdag.
Under kampen blev også en dansk soldat såret. Han meldes dog uden for livsfare – og har selv kunne kontakte sin familie.
Til TV 2 News siger presseofficer
Hans Vedholm fra Hærens Operative Kommando torsdag morgen:
- De blev kom i kamp beskudt med morterer og maskingeværild. To soldater blev ramt og døde næsten øjblikkeligt. Kampene
varede nogle timer. Den sårede soldat har
det efter omstændighederne godt.
Ifølge Hans Vedholm vil der blive holdt en ceremoni ved livgardens base ved
Rosenborg i København. Livgardens øverste
chef, Lasse Harkjær,står ikke selv for ceremonien, da han med det samme er
taget til Jylland for at tale med
familierne til de
dræbte.
Der er i øjeblikket 400 danske soldater i området i Afghanistan.