Admiral og søhelt Niels Juel gør den dansk-norske flåde klar til at indlede et angreb mod svenskerne den 2. juli 1679 under Den Skånske Krig.
I farvandet ud for byen Kalmar i Sverige har danske og svenske skibe leget katten efter musen i ugevis.
Ifølge Niels Juels egne optegnelser beslutter han, at det gamle orlogsskib Enigheden skal "bruges til skade for fjenden ved at sænke den", skriver Videnskab.dk.
Skibet Enigheden slutter sin mangeårige karriere som krigsskib og synker til bunds i Kalmarsund for at blokere for, at svenskerne kan slippe væk.
- Enigheden er et sandt veteranskib fra svenskekrigene. Det har været med i flere store og vigtige søslag, og vi kender det fra flere forskellige historiske kilder, siger arkæolog Rolf Warming, som er hovedforfatter på en ny rapport, som beskriver fundet af vraget af Enigheden nær Kalmar i Sverige.
To fritidsdykkere opdagede vraget i 2024, og nu er det fastslået, at der er tale om Enigheden, som ligger på cirka 12 meters dybde.
- Det mest imponerende ved vraget er, at man kan se en hel række af raperter (stativer, som holder kanoner, red.) Man kan stadig se dem opstillet på række, som var det et kanondæk, siger danske Rolf Warming, ph.d.-studerende ved Centrum for Maritime Studier på Stockholm Universitet.
- Det er også utroligt at se de store spanter fra skibets skelet. Nogle af dem er fire meter høje og står stadig på havbunden, så man får indtryk af et massivt krigsskib.
I den nye rapport fremlægger Rolf Warming og hans kolleger analyser af både træ fra selve skibsvraget og teglsten fra skibets kabys – altså køkkenet.
Analyserne indikerer, at vragets tid og oprindelsessted passer med at være skibet Enigheden, som er kendt fra flere historiske kilder i både Danmark og Sverige.
Flere forskere, som Videnskab.dk har talt med, finder det nye fund og rapporten om vraget overbevisende.
- Identifikationen virker meget sikker og velfunderet, så det ser ud til, at den er god nok: At det er Enigheden, siger Andreas Kallmeyer Bloch, som er marinarkæolog ved Nationalmuseet og beskæftiger sig med danske skibsvrag i udlandet.
Fra de historiske kilder ved vi, at Enigheden blev bygget efter ordre fra Christian 4. i hans tid som konge af Danmark og Norge.
Ifølge samtidige skibslister fra 1652 målte skibet omtrent 48x12x5 meter og havde 91 kanonporte.
Dermed var Enigheden et af de største og mest velarmerede krigsskibe i anden halvdel af 1600-tallet.
- Det er et spændende fund, for der er tale om et stort skib fra perioden, siger Asger Nørlund Christensen, som er forsker og søfartshistoriker ved Nationalmuseet.
Skibet Enigheden er med i flere vigtige søslag under Den Skånske Krig i 1670'erne – blandt andet Slaget ved Øland, Slaget ved Langeland og Slaget i Køge Bugt.
- Slaget i Kalmarsund, hvor Enigheden synker, er en af de allersidste krampetrækninger i Den Skånske Krig. Hele krigen er i bund og grund en revanchekrig, hvor danskerne prøver at vinde de landsdele tilbage, som vi tidligere har mistet til svenskerne.
Men forgæves. Skåne, Halland og Blekinge er tabt til svenskerne.
Snart efter underskriver Danmark-Norge og Sverige en fredsaftale, og Den Skånske Krig bliver officielt afsluttet.