Dansk sanger efter alvorlig ulykke: "Jeg lever med kroniske smerter"

Underholdning
33-årige Oh Land bruger mange kræfter på, at smerter ikke skal styre hendes liv. (Foto: Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix)

Oh Land holdt op med smertestillende medicin, da hun blev gravid med sønnen Svend.

Den nyudnævnte X Factor-dommer, Oh Land, lider af kroniske smerter i ryggen.

Komiker: Hvorfor skal vi svines til, før vi kan fremvise stolthed?

Det fortæller hun til Her og Nu, skriver Ekstra Bladet.

Smerterne er en følge af en skade hun fik i ryggen som barn.

- Jeg kan ikke engang løbe en tur, så jeg kan ikke det samme som andre på min alder. Det kræver meget viljestyrke at insistere på, at smerterne ikke skal fylde i mit liv. Jeg har kun modtaget behandlinger på hospitalet, og kun hvis det gør virkelig ondt tager jeg noget smertestillende, fortæller Oh Land til ugebladet.

Rygskaden betød, at hun måtte droppe ud af den kongelige danske og den kongelige svenske balletskole, og så fortæller hun, at hun holdt op med at tage smertestillende præparater, da hun blev gravid.

Oh Land, som rigtigt hedder Nanna Øland Fabricius, flyttede for halvandet år siden tilbage til København, efter at have boet nogle år i New York. Her blev hun mor til sønnen Svend, som hun fik med sin daværende mand, billedkunstneren Eske Kath.


Oh Land skal være dommer i årets X Factor sammen med popproduceren Ankerstjerne og veteranen Thomas Blachman. Sofie Linde skal igen være vært. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix