For Dansk Industri er det afgørende, at en fremtidig boligjobordning giver folk lyst til at tage en ekstra tørn på arbejdet og i stedet betaler sig fra de huslige pligter og renovering af hjemmet.
Det siger erhvervsorganisationens vicedirektør, Kent Damsgaard, efter at regeringspartiet Liberal Alliance har måttet sande, at kollegerne i Folketinget ikke ønsker at skrotte boligjobordningen - det såkaldte håndværkerfradrag.
Dermed er der flertal for at fortsætte den omdiskuterede ordning, skriver Berlingske Business.
- Det er afgørende for os, at man udformer ordningen på en måde, så den er så enkel og gennemskuelig som mulig. Den skal samtidig stimulere et øget arbejdsudbud og gøre det mere attraktivt at lægge flere timer på jobbet, siger Kent Damsgaard.
Boligjobordningen giver mulighed for at få fradrag på op til 12.000 kroner per person til håndværksydelser med et grønt sigte. Derudover kan man få et fradrag på op til 6000 kroner til serviceydelser som rengøring i hjemmet.
- Vores virksomheder er optaget af, at vi får et enkelt skattesystem, og at vi får et system med lavere skat på arbejde, der tilskynder øget arbejde, siger Kent Damsgaard.
- Og der kan boligjobordningen godt give en håndsrækning, hvis man indretter den rigtigt, siger han.
Erhvervsorganisationen peger dog på, at der er andre og mere effektive metoder til at få folk til at arbejde mere. Blandt andet ved at sænke marginalskatten - altså skatten på den sidst tjente krone.
- Men vi har sagt hele tiden, at det er vigtigst for os at vurdere den samlede skatteaftale, siger Kent Damsgaard.
Hos Dansk Byggeri er administrerende direktør Lars Storr-Hansen glad for, at der tegner sig et flertal for at forlænge boligjobordningen.
- Det er en glædelig nyhed, at LA har opgivet deres modstand mod den. Det er godt for samfundet, fordi der er store positive effekter i den, siger han.
Boligjobordningen har været nedlagt og vedtaget igen med ændrede regler ad flere omgange.
Lars Storr-Hansen håber, at Folketinget kan blive enigt om en ordning, som ligner den, der blev forhandlet på plads i 2015, hvor de 12.000 kroner ikke skulle øremærkes til energi- og klimaforbedringer på boligen.
- Det var den, som blev brugt mest. Den nuværende med et grønt sigte bliver ikke brugt helt så meget, siger han.
/ritzau/