Europa-Parlamentets Borgerrettighedsudvalg siger i en vejledende afstemning god for første skridt mod en aftale om fortsat dansk deltagelse i det europæiske politisamarbejde, Europol.
Udvalget stemmer torsdag formiddag for at tilføje Danmark på en liste over tredjelande, som Europol kan indgå samarbejdsaftaler med. Der står i forvejen 29 lande på listen.
Det samlede parlament stemmer om listen i næste uge, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gæster parlamentets plenarsamling i Strasbourg.
Det er ikke et formelt krav, at parlamentet godkender en dansk Europol-aftale. EU-Parlamentet skal blot høres. Men den parlamentariske godkendelse kan ses som et vigtigt politisk signal.
Selve aftalen om det danske samarbejde er endnu ikke kendt i detaljer. Den konkrete tekst er i øjeblikket ved at blive formuleret i EU-Kommissionen og ventes præsenteret i midten af marts.
Aftalen ventes blandt andet at give Danmark mulighed for at udstationere forbindelsesofficerer i Europols hovedkvarter i Haag i Holland. Der er også lagt op til, at Danmark får observatørstatus i Europols bestyrelse.
Danmark kan som eksternt samarbejdsland ikke bevare sin nuværende direkte adgang til at søge i Europols databaser. Men tanken er, at dansk politi døgnet rundt kan bede ansatte i Europol om at foretage søgninger på Danmarks vegne.
EU-parlamentariker Jeppe Kofod (S), der er næstformand i den socialdemokratiske gruppe, beklager, at Danmark fremover bliver "at betragte på lige fod med lande som Ukraine, Tyrkiet og Rusland".
Socialdemokraten mener, at det er svært at fastholde goderne ved medlemskab, når Danmark selv har meldt sig ud af Europol.
- Vi lægger en presenning over et kæmpe hul i taget her. Det kan hjælpe på den korte bane. Men jeg mener ikke, at dansk politi i længden kan være tjent med ikke at være på fuldstændig lige fod med deres svenske og tyske kolleger i Europol.
Borgerrettighedsudvalget opfordrer i forbindelse med sin afstemning EU's medlemslande til at skrive et par forbehold ind i den tekst, landene endnu mangler at godkende endeligt.
Parlamentet ønsker blandt andet, at særaftalen får en løbetid på fem år. Det skal ske for at understrege, at der er tale om en helt særlig overgangsordning, der på længere sigt må finde en anden form.
/ritzau/