Kun fire ud af fem behandlinger af nye tuberkulosepatienter i Danmark er succesfulde, hvis det måles på Verdenssundhedsorganisationens (WHO) parametre.
Det viser en opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) onsdag.
Dermed ligger Danmark samlet under WHO's målsætninger om en succesrate på 85 procent.
Statistikken kan dog delvist forklares af særlige forhold som den demografiske sammensætning, forklarer afdelingslæge hos SSI, Peter Henrik Andersen til Ritzau.
- For de danske patienter er det en relativt stor andel af ældre og midaldrende patienter, der får konstateret tuberkulose, og de har større risiko for at dø af sygdommen, siger han.
- Samtidig er der en vis andel af indvandrere, der forlader landet under behandlingen, ligesom vi også har en andel, der afbryder behandlingen, siger han.
Patienter, der forlader Danmark under behandlingen, afbryder behandlingen, eller hvor udfaldet er ukendt, tæller også som "ikke-succesfulde behandlinger," forklarer han.
Peter Henrik Andersen siger dog samtidig, at de tre procent af behandlingerne, der afbrydes før tid, helst ikke bør forekomme i Danmark, da patienterne dermed fortsat kan udgøre en smittefare i samfundet.
En tuberkulosebehandling tager som udgangspunkt seks måneder med op til fire slags antibiotika, hvorefter behandlingen normalt vil være succesfuld.
Dog er der ifølge Peter Henrik Andersen en "social slagside" blandt tuberkulose-tilfældene, som kan besværliggøre behovet for regelmæssig indtagelse af antibiotika.
Derfor anbefaler han øgede ressourcer for at komme sygdommen til livs. Ressourcer, som blandt andet kan bruges på "øget smitteopsporing," siger Peter Henrik Andersen.
Han henviser til et pilotprojekt fra Gentofte Sygehus fra 2012-13, hvor sundhedsfagligt personale blev sendt i marken for at opspore personer med tuberkulose.
Her blev der fundet et "ikke ubetydeligt" antal tuberkulosesyge på tre procent af de testede, fremgår det af opgørelsen.
/ritzau/