Godt nyt: 0 døde i Danmark for anden gang

Corona
23 personer er fortsat indlagt på intensiv - heraf 19 i respirator. (Foto: Ritzau Scanpix)

Ingen døde med coronavirus er registreret i ny opgørelse fra Statens Serum Institut. Antal indlagte falder.

Ingen med coronavirus er registreret døde i Danmark det seneste døgn.

Det er tredje gang på to måneder, at det sker. Det viser tal fra Statens Serum Institut fredag.

Dermed er status quo, at 561 er døde med coronavirus i Danmark.

Antal indlagte falder med tre til 119.

23 er på intensiv afdeling, og heraf er 19 i respirator.

I alt er 11.230 bekræftet smittede med coronavirus. Af dem har næsten 10.000 - 9.764 - overstået infektionen.

Danske myndigheder arbejder ikke med begrebet raskmeldte. En overstået infektion vil sige, at man 14 dage efter bekræftet smitte med coronavirus er indlagt eller død.

I alt er 433.971 forskellige personer registreret testet for coronavirus.

/ritzau/