VI MÅ IKKE PRESSE HJEMLØSE mennesker på de allermest grundlæggende livsvilkår. Nemlig at kunne sove trygt eller kunne få noget at spise.
Derfor fremsætter jeg i dag, tirsdag, lovforslag om at rulle zoneforbuddet og stramningen af tiggerloven tilbage. Meningen er, at gøre det muligt for hjemløse at overnatte sammen uden at blive smidt ud af kommunen. Samt gøre det lettere at få mad i munden.
ISÆR UTRYGHEDEN ved at overnatte i det fri har jeg mærket på egen krop.
Da jeg i sidste måned tog en uge på gaden som hjemløs i Aarhus, mærkede jeg det om natten, når jeg sov alene. Utrygheden. Usikkerheden. Det regnede hele ugen, så jeg fandt et gammelt shelter, jeg kunne sove i to af nætterne. Og når det blev bælgmørkt, og jeg lå der, følte jeg mig selvfølgelig udsat. Mon nogen så mig gå herind? Mon nogen opdager mig? Hvad kan der ske? Der kommer mange tanker i mørket om natten. Det tror jeg gælder for de fleste.
Nu var det bare en uge, jeg gik på gaden. Og det gør mig på ingen måde rigtig hjemløs. Jeg er for længst tilbage i min trygge bolig, mens mange hjemløse stadigvæk sover på gaden. Men jeg gjorde det for at blive klogere på, hvordan vi laver en bedre indsats for hjemløse. Og jeg mærkede på egen krop, at tryghed om natten pludselig bliver et stort savn, hvis man ikke har det.
Derfor sover mange af de hjemløse sammen, hvis de har udfordringer, der gør, at de ikke kan sove på for eksempel herbergerne. Der kan være overfyldt, de kan være bange for at få stjålet deres ting eller de kan måske ikke holde ud at være tæt på mange ukendte mennesker.
MEN DEN GÅR IKKE MERE. Zoneforbuddet har betydet, at de ikke længere må sove sammen. Begrundelsen er, at alle vi andre bliver mere utrygge, når vi ser en gruppe sovende mennesker. Zoneforbuddet blev indført for at ramme udenlandske hjemløse, og det blev tydeligt sagt, at det ikke ville ramme danskere. Men det har vist sig at være forkert. Flere historier fra medierne viser, at danske hjemløse er blevet ofre for lovgivningen. De risikerer at blive smidt ud af kommunen. Det har vi allerede hørt flere eksempler på. At de mest udsatte mennesker, vi har i vores samfund, bliver smidt ud af deres kommune, fordi de overnatter med en kammerat for at få lidt ekstra sikkerhed og tryghed.
Det er selvfølgelig en umulig situation at sætte mennesker i, der i forvejen er så pressede, at de har mistet deres hjem. Gadejuristen og Institut for Menneskerettigheder har tidligere fortalt, at mange hjemløse lider under, at de konstant må leve i frygt for bøder og udvisningsdomme fra kommunen. Mange tør simpelthen ikke sove, men vandrer hvileløst rundt om natten, for at de ikke skal blive straffet. Og andre igen har oplevet, at chancen for overfald og røveri stiger, fordi de må sove alene og mister den beskyttelse, som det giver at være flere sammen på gaden. For nogle kan det være fatalt, hvis de for eksempel bliver smidt ud af deres kommune eller mister muligheden for at få udleveret livsvigtig medicin.
Her mandag eftermiddag, mens jeg skriver de her ord, samles hjemløse på Slotspladsen foran Christiansborg for at markere deres utilfredshed med zoneforbuddet. Jeg håber, at der er mange flere, der møder op og støtter de hjemløse i deres ret til at sove sammen i små tryghedsskabende grupper. Jeg siger i hvert fald gerne et par ord hen ad aftenen.
Som jeg har forstået det, vil en del af de hjemløse overnatte i en tryghedsskabende lejr på Slotspladsen i nat, og jeg har tænkt mig at overnatte med dem. Dels for at markere, at det er nødvendigt at afskaffe zoneforbuddet og dels for at mærke forskellen fra at sove alene i et shelter og så være flere, der deler natten sammen. De erfaringer kan jeg bruge direkte i min tale til Folketinget i dag, tirsdag, hvor forslaget kommer på sent om eftermiddagen eller tidligt på aftenen.
NÅR DU LÆSER DISSE ORD, ved vi, hvordan arrangementet er spændt af. Jeg håber, at myndighederne har ladet de hjemløse støtte deres egen ret til at sove trygt og sikkert. Og jeg håber, at mit beslutningsforslag vil blive vedtaget af Folketinget, så hjemløse danskere får et væsentligt problem mindre i deres hårdt prøvede hverdag.
Og med hensyn til alle os andre, så tyder det ikke på, at der er behov for hverken zoneforbud eller stramning af tiggerloven. Rådet for Socialt Udsatte bad i 2017 meningsmålingsinstituttet Epinion spørge til danskeres holdninger til socialt udsatte. 1.079 repræsentativt udvalgte danskere blev spurgt, og her viste det sig, at hovedparten af danskerne (2 ud af 3) er triste over samfundets utilstrækkelige hjælp, når de ser en hjemløs på gaden. Hver tredje føler dårlig samvittighed i samme situation, mens blot 14 procent bliver utrygge, når de ser en hjemløs på gaden eller et offentligt sted.
Så det er ikke danskerne, der bliver utrygge, når de ser en hjemløs. Det er vidst snarere politikerne. Og da vi udgør en meget lille del af befolkningen, er det på tide at fjerne zoneforbuddet og stramningen af tiggerlovgivningen.
Hjemløse ikke skal mødes af straf og udvisning. Det er helt galt. Det er en menneskelig falliterklæring.
Det skal mødes af hjælp og empati. Andet kan vi ikke være bekendt.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.