MANDAG VIL tusindvis af danskere løbe med kronprins Frederik i det såkaldte ”Royal Run”. Som en anden Forrest Gump vil Danmarks kommende monark løbe med folket i Aalborg, Århus, Esbjerg, Odense og København.

Frederik bliver 50 på lørdag. En hel nation fejrer manden, der en dag bliver konge.

Forhåbentlig før end prins Charles, der i går temmelig gråsprængt bragte sin svigerdatter Meghan Markle op ad gulvet.

De samlede danske medier anført af DR og TV 2 er på plads. De dage, hvor Billed-Bladet og Se og Hør havde fortræk på det royale stof er ovre. Det er gængs stof, mest absurd markeret ved nytårskuren 1. januar, hvor begge tv-stationer sender live, mens der absolut intet sker. Altså intet, der har med et nyhedskriterium at gøre.

Hvilke ”dramaer” den kommende uge vil rumme under den langvarige fødselsdagsfejring tør jeg ikke gætte på. Solen vil skinne. Danmark vil hylde sit monarki, den mentale nationalbalance vil stå i plus, og det gode danske humør vil folde Dannebrogs faner ud.

Kronprins Frederik synes at være en mand af sin tid. Hans liv er velbelyst. Han har fundet sammen med en smuk og klog kvinde ”from down under”, fået fire børn og fundet tid til at blive medlem af IOC (Den internationale olympiske komite). Hvad han laver der, står noget uklart, udover netop at rage uklar med den officielle danske politik over for Rusland.

Frederik er åbenlyst glad for sport og fysiske udfoldelser, hvilket mange mænd i hans alder er.

DET ER næppe et tilfælde, at Frederik i forbindelse med sin fødselsdag har sat sig for at løbe med danskerne. Her synes han bedre tilpas, end når han skal redegøre for de mere officielle positioner, hans embede medfører.

Udsigten til at skulle være konge har nogle gange syntes at tynge kronprinsen. Det skæbnebestemte og det store ansvar har taget tid at vænne sig til for en mand, der som far og i sin livsførelse fremstår som rund og i nogle tilfælde nærmest jovial.

Det er dog et luksusproblem, og i de seneste år synes Frederik at have fundet fred med sin skæbne. Som bestemt kunne være værre…

Bliver Frederik en god konge? En stærk konge? En klog konge?

Han har alle forudsætningerne for det! Ikke alene er han veluddannet. Han har fundet stor inspiration i sin mormor dronning Ingrid og givetvis også hos sin mor, den endnu regerende regent, Margrethe.

DET ER en delikat balance, der skal rammes der. Der er forventninger til at være folkelig, men ikke for folkelig. Regenten skal ved sin adfærd og sine udsagn være samlende for et folk, der ellers sjældent er samlet. Nu og da er det klædeligt, at den menneskelige erfaring slår igennem, som da dronning Margrethe i nytårstalen så fint opfordrede danskerne til at gøre noget unyttigt.

Den kommende konge har bogstaveligt talt et helt hof til at hjælpe sig, så mon ikke det går? Jeg er spændt på, hvordan han vil definere monarkiet og institutionen i sin samtid.

Dronning Margrethe og prins Henrik har løftet opgaven med stort format og med overskud til at vise kunstneriske sider af sig selv og bekende sig til de traditioner, der hører sig til i et monarki.

Vores monarker er samlingspunkter og ambassadører for vores land. Statsministre kommer og går, det royale overhoved består. Udskiftes kun ved dødsfald.

Målet for Frederiks endelige rejse er nær. Han bliver ikke en ”Runaway King”, som Julia Roberts var det i filmen ”Runaway Bride”. Et menneske, der ved den store forpligtelse valgte at løbe væk fra det hele.

Tillykke med de 50, kronprins Frederik! Fortsæt endelig med at løbe for livet.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.