Birgit Larsen blev lettet, da hun søndag formiddag fik at vide, at hendes boligområde ikke længere står på den såkaldte ghettoliste.
- Det er så herligt. Det er, som om der falder en sten fra brystet, siger Birgit Larsen.
Hun er beboerformand i en af de i alt tre afdelinger i boligområdet Charlotteager i Hedehusene.
Boligområdet har stået på den såkaldte ghettoliste siden sidste år. Søndag røg de så af listen igen.
Det betyder meget for formanden og de andre beboere, at de ikke længere er bor et sted, der kaldes for en ghetto.
- Vi har jo haft hængende over hovedet, at hvis vi fortsat var på ghettolisten, ville vi komme på listen over hårde ghettoer. Det ville betyde, at der virkelig skulle ske noget for at ændre på det, siger Birgit Larsen.
Hvis et boligområde er på ghettolisten i fem år, bliver det betegnet som et "hårdt ghettoområde".
Charlotteager kom på ghettolisten sidste år, fordi området blandt andet opfyldte kriteriet om, at tre gange så mange beboere skal være dømt for kriminalitet sammenlignet med resten af landet.
Siden da er andelen af dømte beboere faldet, og området bliver derfor ikke længere betegnet som en ghetto.
Det er ifølge formanden svært at gøre noget ved antallet af dømte, da beboerne ikke ved, hvem de skal give en hjælpende hånd. De har alligevel forsøgt.
- Vi må jo ikke vide, hvem det drejer sig om. Men der bliver gjort meget for arbejdet med de unge mennesker her, så de ikke falder for sådan noget, siger hun.
Beboerne har også haft svært ved at ændre på de andre statistikker, som igen kan sende dem i pulje med de andre såkaldte ghettoer.
Det drejer sig blandt andet om beboernes indkomst og de ældre beboeres uddannelsesniveau.
- Der er mange af de tal, vi som boligselskab ikke kan gøre noget ved. Hvad skal man for eksempel gøre ved, at man ikke engang har grundskolen, hvis man er 50 år? siger hun.
Charlotteager er et af i alt 28 boligområder, der optræder på listen over såkaldte ghettoområder, som Transport- og Boligministeriet offentliggjorde søndag.
/ritzau/