Udlændinge, der modtager kontanthjælp og ikke har lært at tale dansk, skal i fremtiden have færre penge at leve for.
Det mener Venstre, der vil indføre et danskkrav for i fremtiden at kunne modtage den fulde kontanthjælp. Det skriver Jyllands-Posten.
- Man skal kunne begå sig på et operationelt dansk for at komme ud på det danske arbejdsmarked. Derfor foreslår vi et danskkrav til ledige, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til Jyllands-Posten.
En person over 30 år på kontanthjælp får i dag 11.423 kroner om måneden. Hvis personen har børn, får vedkommende 15.180 kroner.
Venstre vil beskære ydelsen med 1580 kroner, såfremt modtagerne ikke kan bestå en prøve i Dansk 2 eller på et tilsvarende niveau.
Beskæringen af kontanthjælpen skal først ske fra 2021, men allerede i 2020 skal kommunerne begynde at screene kontanthjælpsmodtagernes danskkundskaber.
Herefter skal kommunerne tilbyde gratis danskundervisning til dem, der ikke lever op til danskkravet.
- Vi gør det med en indflyvning og med et gratis tilbud om at tilegne sig de kvalifikationer, der skal til for fortsat at få den fulde kontanthjælp, siger Lars Løkke Rasmussen til Jyllands-Posten.
Forslaget skal sikre, at kontanthjælpsmodtagere har den samme tilskyndelse til at lære dansk som folk på den lavere integrationsydelse.
Det er en ydelse til personer, der ikke har opholdt sig i de seneste syv af otte år i Danmark. De kan i dag få den såkaldte danskbonus, hvis de kan bestå prøven i Dansk 2 eller tilsvarende.
Ifølge statsministeren er forslaget især rettet mod ikkevestlige indvandrerkvinder, der har været mange år på kontanthjælp i Danmark, bor i ghettoerne og aldrig har lært dansk.
Hos Socialdemokratiet tager man "positivt imod" forslaget, meddeler partiets fungerende politiske ordfører Mattias Tesfaye. Han vil dog ikke svare på, hvorvidt partiet direkte støtter Venstres forslag.
- Vi er enige i problemstillingen om, at der er for mange - særligt kvinder - med indvandrerbaggrund, der har været på kontanthjælp i alt for mange år.
- Jeg synes kun, forslaget har fat i halvdelen af problemstillingen. For os handler det ikke kun om danskkundskaber, siger han til Ritzau.
I stedet foreslår S et system, hvor borgere skal møde op 37 timer om ugen til et integrationsprogram, hvor danskundervisning er en del af det.
- Hvis man ikke møder op, kan man blive trukket i ydelser time for time, siger Tesfaye.
Til gengæld afviser de partier, som S-formand Mette Frederiksen ser ud til at skulle støtte sig til efter et valg, forslaget.
/ritzau/