Måske kender du følelsen af at gå lettet hjem fra en screening for brystkræft, fordi lægen har fortalt dig, at du ikke er ramt.
Men du skal passe på med at føle dig for sikker, for ganske ofte tager lægen faktisk fejl.
Det måtte 451 kvinder sande alene i 2000, viser en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen.
»Det er simpelthen for dårligt,« mener Lis Truels Jensen, formand for Landsforeningen mod Brystkræft.
Dødelig sygdom
»Man kan jo dø af det. Alle ved, at det handler om at opdage knuderne så tidligt som muligt, og derfor bliver kvinderne selvfølgelig ekstra skuffede og bange, når knuden har vokset sig større, end den behøvede at være,« siger hun.
Undersøgelser fra udlandet viser, at kvinderne bliver ramt fysisk og psykisk i op til halvandet år, efter at de har fået forkert besked af en læge.
Fejlene i mammografiscreeningerne opstår dels, fordi mammografiscreeningen i sig selv har mangler, fordi Danmark mangler kvalificerede læger til at analysere billederne.
Undersøgelsen fra Sundhedsstyrelsen afslører, at mammografiklinikkerne i gennemsnit kun afslører 75 procent af de syge kvinder.
De dårligste klinikker ligger endda helt nede på 44 procent. En mulig løsning på det problem kan findes i Polen og Tyskland, mener Lis Truels Jensen.
»Der er en overkapacitet af mange polske og tyske arbejdsløse læger, og i betragtning af, at det tager lang tid at uddanne en radiolog, kunne man sende billederne derned.
På den måde kunne to eller tre kvalificerede læger læse de samme billeder, hvis man sørgede for at have teknologien til det,« siger hun.
Landsforeningen for Brystkræft opfordrer i øvrigt til, at læger fortæller om usikkerheden ved mammografiscreeninger, så kvinderne er på vagt over for sygdommen, selvom de har fået at vide, at de er raske.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra formand for amternes sundhedsudvalg, Bent Hansen (S), som fra årsskiftet sidder i spidsen for sundhedsområdet i de nye, store regioner.