Meningsmålingerne har været alt andet end rare for den britiske premierminister, Gordon Brown, og hans Labour-parti.
Men det lykkedes for Labour at genvinde noget af det tabte ved et suppleringsvalg i Glenrothes, Skotland torsdag.
Suppleringsvalget kom efter, at egnens siddende parlamentsmedlem - en partifælle til Gordon Brown - var død. Men det lykkedes altså for Brown og Labour at genvinde den normalt sikre Labour-plads, til trods for, at det har set sort ud for partiet i de seneste meningsmålinger.
Pladsen gik til 59-årige Lindsay Roy, der var over kandidaten fra Skotlands Nationalparti (SNP).
For kort tid siden var Labour-partiet bagud med 20 procent i meningsmålingerne, men meget af de konservatives føring blev hentet i går. Det kunne blandt andet lade sig gøre, fordi Brown - der selv er skotte - personligt var mødt op for at føre valgkamp, hvilket er ret usædvanligt.
Det kan måske lukke munden på de kritiske røster i Labours inderkreds, der har talt om Browns afgang, skriver The Guardian.
-Newspaq