Bøvl med nye regler: Hjemløse kan miste kontanthjælpen

Sms er en nem måde at komme i kontakt med hjemløse på, fordi de ikke altid får tjekket deres e-boks. (Foto: Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix (arkiv))

Det er slut med at bruge sms for at hjælpe socialt udsatte med at huske aftaler med for eksempel jobcenteret.

EU's nye persondataforordning GDPR kan i yderste konsekvens koste hjemløse kontanthjælpen.

Det siger leder af gadeteamet i Aalborg, Jeanette Fischer til DR.

Sms'er og email er en nem måde at komme i kontakt med hjemløse på, fordi flere af dem ikke får tjekket deres e-boks.

Her kan gadeteamet sende beskeder om for eksempel aftaler på sygehuset eller jobcentret, så de socialt udsatte overholder aftalerne.

Overholdes aftalerne ikke er risikoen, at de mister kontanthjælpen.

- Så bliver de boligløse, og vi kan starte forfra, siger Jeanette Fischer til DR.

Sikkerhedsspecialist ved Datatilsynet, Allan Frank, siger til DR, at det er oplysningernes karakter, der gør, at sms ikke længere uden videre kan bruges som kommunikation, når det offentlige skal have kontakt med borgerne.

Sms betragtes som usikker kommunikation, og kan derfor ikke bruges til at udveksle oplysninger, der siger noget om social status eller helbred.

Allan Frank oplyser, at der kan være undtagelser i for eksempel situationer, hvor hensynet til den udsatte borger kan sættes højere end det beskyttelseshensyn, der følger i forhold til persondataloven.

Men det beror på et skøn og skal dokumenteres grundigt.

I Aalborg Kommune vil man undersøge kontaktmulighederne nærmere for at finde ud af præcis, hvilke grænser der er i forhold til lovgivningen og kontakt med socialt udsatte, skriver DR.

Fakta om GDPR

Læs her om EU's dataforordning, GDPR:

  • EU's dataforordning (GDPR - General Data Protection Regulation) trådte i kraft 25. maj 2018.
  • I Danmark vedtog Folketinget 17. maj en lov, der baner vej for forordningen i Danmark.
  • Forordningen viderefører den hidtidige persondatalov. Den indeholder samtidig en række nye og skrappere krav, som danske virksomheder, organisationer og myndigheder skal leve op til.
  • Det skal i bund og grund sikre, at persondata bliver indsamlet og opbevaret uden risiko for misbrug og på særlige betingelser. Det gælder oplysninger på nettet såvel som i interne systemer, dokumenter og arkiver.
  • Desuden får forbrugerne bedre mulighed for at få indsigt i, hvem der har adgang til deres personlige oplysninger, og hvad de bruger dem til. Det bliver også i højere grad muligt at få slettet oplysninger, der for eksempel bliver brugt til markedsføring.
  • Personoplysninger er enhver form for information, der kan henføres til bestemte personer. Også for eksempel et billede eller et fingeraftryk.
  • Den største forandring er måske, at virksomhederne fremover kan straffes med langt større bøder end tidligere. Desuden vil offentlige myndigheder som noget nyt også kunne få bøder for datasjusk.
  • Før kunne private virksomheders overtrædelse af persondataloven straffes med bøder på mellem 2000 og 25.000 kroner.
  • Men nu er der mulighed for at udskrive bøder på 20 millioner euro, svarende til 150 millioner kroner, eller fire procent af den årlige globale omsætning.
  • Danmark har som medlemsland valgt også at kunne straffe offentlige myndigheder, der ikke har styr på reglerne. Her kan bøden beløbe sig til fire procent af den såkaldte driftsbevilling, dog maksimalt 16 millioner kroner.
  • I Danmark er det Datatilsynet, der fører tilsyn med, at persondataloven overholdes af myndigheder og virksomheder.

Kilder: EU-Kommissionen, Datatilsynet, Computerworld, Aalborg Universitet og Ritzau