»Børn skal have lov at drille, og de skal lære at blive drillet. Det er nemlig en del af vores sociale omgangsform,« siger børnepsykologen John Halse, der ser en tendens til, at forældre hurtigt opfatter enhver konflikt som mobning og derfor kræver handling fra skole og institution.

Og det er uheldigt, for børn har brug for drilleriet i deres socialisering, siger børneeksperter.

»Ironien og drilleriet ligger dybt i den danske kultur, og med det godmodige og ironiske drilleri kan man både lære egne og andres grænser at kende. Man skal lære at sige fra og give igen,« forklarer John Halse. Antimobbekonsulent Kirsten Gravesen er enig:

»Lidt drilleri er o.k., hvis man har lært at respektere andres grænser. Men som forældre skal man selvfølgelig trøste, lytte og vurdere, hvor alvorligt det er. Men man skal også give barnet nogle værktøjer, så det kan klare sig selv og får lidt hår på brystet og selv lærer at tackle drilleriet,« siger Kirsten Gravesen.

Børn kan godt selv

Mange voksne kan ikke gennemskue forskellen på drilleri og mobning. Men det kan børnene godt, mener John Halse.

Grethe Kragh-Müller, der er lektor i børnepsykologi, forklarer, at børn skal have lov til at drille for at lære det:

»Jeg oplever af og til i børnehaverne, at børnene synes, de voksne griber for hurtigt ind, når børnene bare kører pingpong for sjov med lidt drilleri. Opgaven for de voksne er at lære børn, hvornår drilleri ikke er sjovt,« forklarer hun.

Men det er ikke kun børnene, det går ud over. Forældrenes forveksling mellem drilleri og mobning tager også tid og ressourcer fra skolelærere, der skal mægle i situationer, hvor det slet ikke burde være nødvendigt:

»Hver gang jeg får en henvendelse fra en forælder, tager jeg det alvorligt. Men det har endnu aldrig været mobning,« fortæller Malene Kort, der er klasselærer på Trongårdskolen i Lyngby.